Opdatering!

Jeg har travlt i denne tid. Ikke stresset - men travlt. Der er lige pludselig meget at se til med skole, job, familie og med Ålens rejseaktiviteter.
Og så har jeg ikke mere travlt end jeg bare skal vænne mig til vores nye hverdag. Jeg holder mig ikke tilbage med at starte nye strikke-projekter op for tiden - og jeg gør uden dårlig samvittighed. :-)
Jeg mangler venstre forstykke af en Garnstudio-model, strikket i Lana Grossas garn New Cotton Seta. Den er ikke en UFO, den er dejlig at strikke - det går hurtigt på tykke pinde og garnet er en drøm at strikke med. Anne har også lavet en i samme stil for lang tid siden - i noget Noro-garn og jeg er ret sikker der skal laves en mere på et tidspunkt i Noro, for mønsteret passer PERFEKT! Den holder dog lige pause en uges tid, for jeg har opdaget Mini!

Mini er blandt andet set hos Pindsvinet der har lavet det smukkeste broderi på sin kjole-model, hos Anne og hos Mette. Jeg købte DUO´en i en smuk pink/lilla farve, men jeg kunne ikke få mit øje fra noget sort/lilla/gråt Kauni, så det blev den jeg slog op i. Grunden til den er kommet så langt frem i køen er at Ivalo jo er 15 måneder nu og størrelsen kun går op i en 1-2 år. Jeg er ret sikker på den godt kan laves større med en omgang udtagninger til, men hun skal da have en uld-kjole til vinter!

Jeg fandt en skøn taske i bogen Glamourstrik, selve det strikkede har jeg lavet. Det samme med foret. Men jeg mangler et lille hjørne i sammensyningen med selve hanken. Jeg er gået lidt i stå fordi jeg synes syningen er grim, men jeg har luret hvordan jeg gør den pæn. Jeg strikker en lille hestetømme og syr/limer den fast oppe i kanten. Den skal jeg nok blive glad for!


Af færdigt arbejde har jeg min nederdel. Den har været færdig-hæklet længe, men jeg har ikke fundet nogen god måde at gøre den mere "fast" oppe omkring maven. Jeg pønser på at købe lidt bred elastik jeg syr fast oppe i linningen, så har jeg også muligheden for at sætte noget foer i hvis trangen skulle komme over mig en dag.


Det grønne garn er noget jeg har liggende i vaskemaskinen. Glad og fro havde jeg købt Isagers bomuld, men det der efterfølgende er sket er at jeg har spildt en madpakke ned i tasken - en lækker pastasalat med diverse italienske lækkerier og masser af olie/eddike dressing. Så garnet er beskidt og skal vaskes. Jeg er ret spændt på hvordan det ender. *gruer*

Jeg har lavet strikkeprøve til Pyramide og det er fastslået at 3,25 mm passer PERFEKT! Jeg ar dog ikke travlt med den, den kan godt ligge og ulme lidt i garnkurven.

Ivalo har meget travlt med at vokse. Ikke så meget i højde og drøjde, men oppe i det lille kønne hoved. Hun snakker. Hendes ordforråd vokser for hver dag og hendes lyd-forståelse er fantastisk god. Hun øver dig på at sige navnene på hendes kammerater i Vuggeren, Amanna (Amanda), Miiil (Simon Emil) og Trine (Katrine). Hun drøner derud af med sin sædvanelige charme og temperement og kan sommetider efterlade mig med åben mund og polypper og en snert af den f'ølelse der kommer når man indser tiden flyver og ikke kommer tilbage. I kan tro jeg nyder hende!

Denne weekend er den første i lang tid hvor ingen af os har planer og bare kan være hjemme og lave ingenting. Det er også lige hvad vi har gjort. Vi har hygget os! Gået ture i det gode vejr, leget i sandkasse, gynget og nydt solens kys på kinderne.


Jeg har lavet lektier - lidt. Og så har jeg strikket. Jeg har været på nettet og bare nydt al den tid kun tilegnet til hvad vi som familie har haft lyst til!


Jeg tør godt se efteråret i øjnene!

3 kommentarer:

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Jeg ønsker et godt og hyggeligt efterår til dig!
Kan godt forstå at du nyder Ivalo, hun virker skøn og sød, ligesom sin mor!

Kh Karen S

HANNE sagde ...

Det er nogle dejlige projekter, som du har gang i. Godt du har tid mellem studierne og søde Ivalo. Vi savnede dig på Fanø hos Tante Grøn :-)

jennsquared sagde ...

Ok, I don't speak Danish (I'm guessing here) but I really want to know the pretty red lace thing that you had on the table. I clicked on every link on this post but nothing point to the pattern. Please tell me?

Jenn
jennsquared@gmail.com