Odense Tweed Ride foråret 2012
Dagen startede nede omkring Café Biografen, hvor den ene tweedklædte person efter den anden dukkede op. Efter udlevering af numre og velkomst hoppede vi alle op på vores respektive cikler og drog igennem Odenses gader og stræder.
Jeg nød især at se på herrerne og deres skæg, det ene pragteksemplar efter det andet. Vi kvinder havde svært ved at leve op til d´herrers fantastiske udklædning og jeg har flere af dem mistænkt for at se sådan ud til hverdag, så flot bar de deres beklædning. Mit favoritskæg er gutten med mørkt fuldskæg med små svirp i siden - han mangler kun at have en slidt uldvest på inden under jakken...
Af kvinderne var min yndling damen med ræven og den lyse hat. Hun havde desuden den fineste cigaretholder og de smukkeste røde kinder. Min anden yndling var Amelia Erhart-damen - hun er ikke til at tage fejl af - det er kvinden med aviatorhjelmen. Hun så bare sej ud og har det dejligste smil.
Der var manden med den antikke handicapcykel, parret på tandem og kvinden med løbets fineste cykellygte. Der var familien med de herligste drenge, der heldigvis ikke havde noget imod at blive fotograferet. Der var kager og kaffe på Sortebro Kro, øl på Carlsens Kvarter og ingefærthe og -kager i Kaffe og The Huset i Vintapperstræde. Vi har oppe og besøge Væltepeter og et smut forbi en frisør.
Vi fik samlet 3000 kr ind til Red Barnet, hvilket jeg håber bliver til mere næste gang. Det sker kun hvis der kommer flere deltagere og jeg håber du har lyst til at deltage.
Hvis du ønsker at se mine billeder fra dagen, så tag et kig forbi Flickr lige HER.
Jeg er allerede gået i tænkeboks hvad angår min egen beklædning næste gang, der afholdes Tweed Ride. Jeg tænker en sweater strikket i Rowan Felted Tweed eller i et Donegal Tweed garn, jeg regner med at handle på min tur til Skotland i August. Jeg svæver mellem et fair isle mønster eller et aranmønster.
Denne gang bar jeg min brudekjole, en smuk sag med et lille slæb, jeg stoppede op i lommen under cikelturen Odense rundt.
Hvis du selv ønsker at deltage, så har Odense Tweed Ride en Facebook-side, som du finder lige HER.
Arnica
Hvis jeg arbejde hos Arnica, ville jeg tage alt moskusuld, ja, faktisk ALT garn, for det hele er det blødeste, og lægge det hele i en bunke og så tage en middagslur midt i det hele.
Jeg har jo et udtryk, jeg kalder for "kælegarn" - det er garn, der er så blødt og lækkert, at man lige skal have det op til kinden eller halsen for lige at nyde blødheden. Det er moskusuld. På messen måtte jeg lige et smut forbi Arnicas stand for lige at kæle lidt med garnet og det havde de søde damer heldigvis ikke noget imod.
Min Åle forkæler mig jo - og han har handlet hos Arnica en gang for lang tid siden, så jeg er så heldig at have en halsdims i moskusuld. Jeg har endda stadig lidt tilovers på mit lager, som jeg jævnligt finder frem og overvejer hvad skal bruges til.
Men hvis du skulle få lyst til dit eget kælegarn, kan jeg varmt anbefale dig at besøge Arnicas hjemmeside.
(Noget af) Lady Marion
Teststrikning for Hanne. Total gode idéer, hende Hanne har fået. Jeg er ved at strikke en i størrelse Ivalo og der var ingen fejl i opskriften.
Se Hannes Lady Marion på Ravelry lige HER, og følg med, for opskriften bliver sat til salg inden længe.
Og det er ikke kun for pigerne, Hanne er ved at strikke en Robin Hood op!
Pynt
Jeg fandt denne halskæde i Tiger forleden, da jeg ledte efter glowsticks og drinksparaplyer (lad vær´med at spørge - jeg har tilbragt for meget tid på Pinterest og har nogen idéer, der skal prøves af).
Min plan er at dyppe 1/3 af halskæden i maling, der er blandet op med vand og derefter lakere den igen. Jeg skal nok vise det frem, når jeg har prøvet. Imens vil jeg bare bære halskæden, for den er da et fund til en tyver.
Færdig! Slut! Prut!
Uha, som det holdt hårdt. Min udgave af Amimonos Camomile var dræbende kedelig at strikke. Hele vejen igennem og jeg tror den har været det meste af et år undervejs. Jeg glemte den lidt med vilje nogengange, men jeg var også sikker på at det færdige resultat ville blive godt, så den blev ikke frogget, som så mange af mine projekter bliver.
Jeg lavede hul-udtagninger, da jeg godt kan lide udtrykket - Helgas version er vist med drejet-ret udtagninger - og så lavede jeg en anden hulmønsterkant i en voldsom kontrastfarve.
Garnerne er Isager Alpaca1 og Kauni ensfarvet - Jeg fulgte vist nok heller ikke Helgas anbefaling til pindestørrelse, men det gør ikke noget - jeg fik det tørklæde, jeg ville.
Efter en lille tur i bad med Eucalan, fik sjalet en ordentlig udspænding - mest for at få det luftige udtryk - da jeg egentig ikke ville have haft hulmønsterkanten til at blive så skarp i kanterne - men det gør ikke noget i det store hele - jeg skal nok få det her brugt en hel del.
Vindere!
Vinderen af Luxe Knits er: Birgitte.
og
Vinderen af 2 nøgler Knit.Me.Wool er: Lykke.
Tillykke!
I skal begge sende mig en mail med jeres adresser, så sender jeg gaverne til jer.
I blev valgt fordi det var dér, musen stod da jeg scrollede ned med lukkede øjne. (Jeg har ikke nogen børn til at vælge for mig i nærheden :-)
og
Vinderen af 2 nøgler Knit.Me.Wool er: Lykke.
Tillykke!
I skal begge sende mig en mail med jeres adresser, så sender jeg gaverne til jer.
I blev valgt fordi det var dér, musen stod da jeg scrollede ned med lukkede øjne. (Jeg har ikke nogen børn til at vælge for mig i nærheden :-)
Her er en brosche og en fingering, jeg har begået. Jeg havde flere broscher, men glemte den lille, men vigtige detalje, at man skal passe på at låsen ikke bliver limet fast, så de må lige laves om en af dagene...*doh*
Mønstret er lavet med en gammel knap og jeg synes de er ganske vellykkede, trods min ringe erfaring med keramik. Jeg sætter nogle broscher, vedhæng og knapper til salg, når de er færdige.
Lageret
Mit lager er stort. Det er der slet ingen grund til.
Derfor sælger jeg ud af mit private garnlager.
Gå ind og kig på billederne - send en mail til juliazahle@gmail.com, hvis der er noget, du gerne vil handle.
Pakkerne kan ikke deles op.
Garnet ser ud som på billedet - noget af det er vundet op - andet ikke. Noget er endda strikket, men bare rolig, jeg har pillet strikkepindene ud.
Du kan hente garnet her i Odense, hvis du lyster og køber du flere pakker, får du selvfølgelig lidt rabat.
Jeg håber du kan gøre et kup - SE LIGE HER.
Derfor sælger jeg ud af mit private garnlager.
Gå ind og kig på billederne - send en mail til juliazahle@gmail.com, hvis der er noget, du gerne vil handle.
Pakkerne kan ikke deles op.
Garnet ser ud som på billedet - noget af det er vundet op - andet ikke. Noget er endda strikket, men bare rolig, jeg har pillet strikkepindene ud.
Du kan hente garnet her i Odense, hvis du lyster og køber du flere pakker, får du selvfølgelig lidt rabat.
Jeg håber du kan gøre et kup - SE LIGE HER.
Når det at blive nummer 2 ikke gør så meget...
Vi er en flok mennesker med hang til tarteletter, der 2 gange årligt mødes og spiser 8 -15 forskellige tarteletter, og derefter stemmer på bedste tartelet - og dermed kårer en ny Tartelif. Så 2 gange årligt et sted i Odense, kan man høre følgende råb:
Tarteliffen er død, længe leve Tarteliffen!
Så skåler vi lidt (mere) og klapper en masse mens vi hylder den nye Tartelif. Senere, i løbet af aftenen, finder vi så resterne frem og spiser endnu en gang. Tarteliffen bliver udstyret med en fin hat og et scepter, som vidst nok er mere en lysestage, men det er der ingen, der synes er underligt. Den ny Tartelif vinder desuden også retten til at lægge hus til næste tartelifkåring.
Denne gang blev tartelifkåringen holdt hjemme hos os, da den tidligere Tartelif bor i en meget lille lejlighed kun med plads til ham selv og hans hat og scepter.
Denne gang bestod menuen af:
- Rejecocktail
- Fynsk røg
- Crapotle - Vindertarteletten, som var den mest tartelækre - lavet af ingen ringere end Hr. Jakob Medgyesi, vor ny Tartelif af april 2012
- Risotto
- Æggekage
- Pulled Pork Slider
- Jordbærkage og
- Ostetartelet
Jeg vil gerne lægge opskrifterne ud her på Aalerusen, eller i hvert fald de opskrifter, folk får skrevet ned og sendt til mig. Jeg kan desværre ikke huske alle drikkevarer, der blev serveret til tarteletterne, men det tæller i høj grad med, at det passer til tarteletten.
Reglerne bliver fastsat af den regerende Tartelif, så det kan godt variere lidt fra gang til gang, dog har den ene konsistente regel været at en butterdejstartelet skal bruges i opskriften.
Pimp din lampe!
Lampefeber - Lav din egen! (Eller egne!?)
Materialer: XL-Uld fra Tante Grøn.
Til 1 lampe, skal du bruge 2 nøgler, men du kan lave betræk til 2 lamper med 3 nøgler.
Lampen måler 69 cm om den bredeste del og 49 cm på den smalleste del og er 23 cm høj.
Du kan selvfølgelig lave en strikkeprøve og beregne ud fra den, hvis din lampe har andre mål, men vær dog opmærksom på at du kan få brug for mere eller mindre garn.
Pinde: 15 mm. Jeg er gået efter et luftigt look, så man stadig kan få noget lys ud af lampen - og har derfor også strukket bestrækket lidt stramt om lampen.
Slå 44 m op og strik rundt på rundpind.
Med lidt fikumdik, kunne jeg godt få det til at fungere på en 80 cm lang rundpind, men ville have fortrukket en kortere rundpind.
Gentag pind 1 og 2 i alt 6 gange.
Gentag så pind 1-3 i alt 3 gange og luk af i rib.
Pind 1: 4ret, 2vrang omgangen ud.
Pind 2: Sno 4 masker, 2vrang omgangen ud.
Pind 3: 4ret, 2vrang omgangen ud.
Sno 4 masker: Sæt de næste 2 masker på en ekstra pind foran arbejdet, strik de næste 2 massker ret og strik derefter maskerne fra ekstrapinden.
Før en tråd gennem maskerne i opslagning og aflukning og stram til, så betrækket sidder pænt om lampen.
Bomuld, silke og rustfrit stål
Den har været færdig længe nu - jeg mener at huske, den blev færdig lige op til Formland og det er da lang tid siden, nu.
En bluse strikket op i Havblik og Tetsu, med idéen om at lave "svævende" baner af Havblik og en lidt 80´er inspireret oversized bluse med trekvart lange ærmer. Den tog ikke så lang tid at strikke på trods af størrelsen, men da jeg altid har gang i mindst en million projekter, fik den overraskende lang ventetid i strikkekurven.
Halsen er blevet for stor - men en tørretumbling af blusen gør den faktisk anvendelig, selvom blusen selvfølgelig vokser lidt i løbet af en dag. Det kan jeg jo bare tage hensyn til, når opskriften bliver skrevet.
Jeg har forestillet mig at der kun skal være een størrelse, da den er meget bred. Jeg kunne passe den for 30 kilo siden og jeg synes stadig, den er pæn på mig.
Ålen, som er min fotograf, mener åbenbart jeg har fin mølle. Han tog i hvertfald en del billeder af den, fandt jeg ud af, da jeg så billerne igennem...
Husk nu at jeg stadig har 2 Give Aways
kan jeg ikke bare have den på sådan her?
Synes der er langt til næste spids....
Published with Blogger-droid v2.0.4
Lampefeber
Jeg skal virkelig passe på ikke at tegne på alle vinduer i huset også, for det er da sjovt, hvad man kan med whiteboard-markere. (Jeg har kun tegnet på ét vindue - jeg sværger!)
Jeg laver sgu lige een mere!
Nå - jeg fik lige lyst til at fyre den sidste Give Away af, selvom jeg endnu ikke har trukket lod om Luxe Knits-bogen.
Så hvorfor ikke!? 2 nøgler Knit.Me.Wool i farverne herover - Peach Blue Sky og Crystal. Jeg synes de passer meget godt sammen, selvom de også er ret forskellige.
Smid en kommentar til dette indlæg, så trækker jeg lod på et tidspunkt.
Jeg vil desuden give lidt rabat på mine garner, så priserne vil være :
100 gr/1 nøgler: 100 DKK
200 gr/2 nøgler: 180 DKK
300 gram/3 nøgler: 250 DKK
400 gram/4 nøgler: 330 DKK
Porto: 20 DKK
HVIS du bestiller inden ugen er omme og husker at skrive koden
GIVE AWAY i din bestillings-email, til juliazahle@gmail.com.
Vinder af Give Away og ny Give Away!
Vinderen af We Knit Love - bogen om strikkegrafitti i odense - er Helledusseda - send mig en mail på juliazahle@gmail.com med din adresse, så sender jeg bogen til dig. Jeg har stadig et par Give Aways tilbage, så der kan godt gå nogle uger endnu inden jeg sender.
Og jeg springer direkte til den næste Give Away.
Det drejer sig om bogen Luxe Knits - the Accessories, skrevet af den smukke Laura Zukaite. Du kan måske huske blogindlægget fra messen, hvor jeg fik beskrevet mit møde med hende. Hun er sød.
Du kan se en oversigt over modellerne inde på Ravelry lige her. Jeg har forelsket mig i næsten alle modellerne og er lidt ked af der ikke lå en ekstra bog i kassen til mig... (bogen kan købes lige her, jeg har tjekket!).
Du skal gøre, som man plejer her på Aalerusen - læg en kommentar til dette indlæg, så trækker jeg lod lige pludselig.
Og jeg springer direkte til den næste Give Away.
Det drejer sig om bogen Luxe Knits - the Accessories, skrevet af den smukke Laura Zukaite. Du kan måske huske blogindlægget fra messen, hvor jeg fik beskrevet mit møde med hende. Hun er sød.
Du kan se en oversigt over modellerne inde på Ravelry lige her. Jeg har forelsket mig i næsten alle modellerne og er lidt ked af der ikke lå en ekstra bog i kassen til mig... (bogen kan købes lige her, jeg har tjekket!).
Du skal gøre, som man plejer her på Aalerusen - læg en kommentar til dette indlæg, så trækker jeg lod lige pludselig.
lampeuld
Er ved at strikke betræk til vores køkkenlamper. Mest fordi min første idé med et strikket put-igennem-slipse-tørklæde ikke blev så godt.
Selvom det er hårdt at strikke på p15, går det stærkt og det er nemt at lave snoningerne uden ekstra pind.
Godnat folkens, må hellere få sovet inden huset skal ryddes op og rengøres inden det bliver fyldt med folk på lørdag.
Published with Blogger-droid v2.0.4
Jeg er sgu egentlig ret smuk
Og min Kingscot gør mig bestemt ikke grimmere.
Garnet er Opera, som er udgået. Købte det hos DAD garn i sin tid. Passer perfekt til opskriften - det perfekte match, da garnet er rundt og viser strukturerne så smukt.
Jeg har selvfølgelig valgt gule knapper (kan købes hos Yndlings-Tanterne) for at peppe den lidt neutrale grå farve op. Men jeg er glad for farven - den kan bruges til alt i min garderobe.
Jeg begyndte på denne for 100 år siden. 2009 fortæller Ravelry mig, og den røg helt i skammekrogen, da jeg blev for tyk til at kunne være i den og fordi jeg besluttede at pille ½delen af det ene forstykke op, da jeg opdagede en fejl.
Nu er den nærest lidt for stor, men det gør ikke noget. Jeg har haft den på siden knaphuls-stykkerne blev syet på - inden knapperne blev syet i.
Fordi jeg har gjort mig en masse erfaringer siden jeg begyndte på den, ville jeg gøre nogle ting anderledes i dag. Jeg ville spytsplejse undervejs - i guder, hvor var der mange ender at hæfte! Jeg ville lave vendepinde på skuldrene. Måske ville jeg strikke knaphulsstykkerne med forstykkerne, men kan ikke slippe tanken om at Norah ved hvad hun gør, når hun designer noget. Der må da være en grund til at hun har valgt, som hun gør...?
Men jeg ville stadig strikke forstykkerne og ryggen hver for sig. Fordi syningen giver siderne lidt hold til en trøje, der trods alt vejer 662 gram lækker ekstrafin merinould. Jeg synes selv at mine syninger så blevet SÅ pæne og lige og fine - det var ren fryd at se det hele gå op i en højere enhed mens nålen arbejde sig gennem maskerne.
Det er jo min første sweater, der er helt igennem vellykket. Den første med tilsatte ærmer og masser af strukturstrik. Ryggen er en rib med snoninger på nogen af rillerne - meget smukt. Det er min første strikkede sweater, som virker helt rigtig og jeg er vildt ivrig efter flere sweatre, har trods alt lager til flere....
Opskriften er virkelig godt skrevet. Hende Norah Gaughan er sej. Og mega-dygtig. Jeg har 2 sweatre fra hendes bog Knitting Nature på min to-do liste.
We Knit Love - Give Away
Eva Holm og Gitte Skovmand stod bag det skønne initiativ og jeg håber der kommer meget mere garnbombning ud af deres samarbejde i fremtiden. Jeg ser stadig enkelte stykker strik hist og pist rundt omkring og det bringer altid et smil frem på mine læber.
Der er kommet en fin lille bog ud af Eva og Gittes samarbejde; og ikke mindst alle de mange hænder, der strikkede, hæklede, syede Odense C ind i garn, som du nu har muligheden for at vinde. Læg blot en kommentar til dette indlæg, så trækker jeg lod lige pludselig.
En masse i ét
Påsken har handlet om afslapning. Vi har haft hele 10 dage sammen - og ungerne har selvfølgelig også været et par dage hos Mormor, men i det store hele har vi slappet af og nydt tiden, en øvelse især Ålen har haft godt af.
Jeg har da også strikket. Faktisk en hel del, jeg er ret stolt af - bunken herover er næsten færdig-monteret og jeg er lige nu ved at strikke og sy den sidste knaphulskant færdig - og vupti - så mangler den kun en vask og tørring.
Jeg er helt væk i madrassting. På een og samme tid træt af det, men også svært tilfreds med hvor pænt det bliver, når jeg gør mig umage. Helt usynligt på forsiden, mens sømmen bliver så pæn og lækker på bagsiden. Ham Monterings-Åge trives her, selvom det at strikke 11 masker frem og tilbage er drøn-kedeligt.
Så har jeg været nede og sidde på en pude med fødderne nede i et bassin, der er fyldt med fisk, der spiser de døde hudceller. Bassinet er selvfølgelig placeret lige foran butiksvinduet, hvilket fik mig og den anden dame til at grine, så vi klukkede og lavede små bølger i vandet; så sad vi dér og så lidt fjollede ud.
Fiskede var ligesom ikke helt sultne, så jeg fik et tilgodebevis til en anden god gang. Jeg overvejer at tage Ivalo med, jeg forestiller mig hun ville grine hele tiden og hele vejen hjem over de små fisk. Jeg tror også Ellen ville forholde sig meget skeptisk til hele idéen med at stikke sine elskede fødder ned til en flok hudcelleædende fisk, så hun må lige vente til efter Ivalo har fortalt om hvor sjovt det er.
Og så til en bleh-oplevelse. Jeg gik i gang med en top, som jeg ville bruge som en vest, men som er blevet helt forkert. Der er mange komponenter, der ikke virker:
- Den er for stor. Strikkefastheden passer - jeg har bare strikket den i en for stor størrelse. Jeg ligner at jeg er med rogn, hvilket jeg ikke er, og derfor har jeg ikke lyst til at ligne én med rogn.
- Den så ufærdig ud, så samlede masker op i en øverste kant og strikkede lidt rib. Det hjalp helt vildt. Men gjorde desværre ikke meget for pasformen.
- Jeg tør slet ikke vise jer ryggen. Den er med bryderryg, hvilket jeg jo godt ved ikke ville fungere på min bare ryg, derfor skulle den anvendes som vest. Det kan den godt, men igen - den er for stor. Også med tætsiddende top på indenunder. Men bryderryg fungerer ikke rigtig på mig. Måske det er en vanesag? Jeg synes jo den ser fantastisk lækker ud på hende, der har strikket den oprindeligt.
- Men så prøvede jeg at have den på, på en anden måde. Så sidder den faktisk OK. Stadig lidt stor, men på en måde, så det ser ud som om det er meningen at den skal være stor. Derfor har jeg endnu ikke rippet den op. For måske kan den fungere.
- Vendepinde til at gøre plads til min (trods alt, stadig store) barm, var slet, slet ikke nødvendigt. Eller placeret rigtigt. Godt nok har vægttabet ikke ligefrem gjort min barn mere fyldig og løftet, men så sørgeligt er det er altså heller ikke....
- Hvis du ikke har lyst til at efterabe mig, men strikke den i den rigtige størrelse, er det Coachella, du skal strikke. Den findes gratis på Knitty lige her.
Var der mere? Jo - vi har lavet vores første Pulled Pork. En kombi af flere opskrifter fundet på www - jeg tror vi brugte i alt 15 minutter på tilberedning, resten af de 2-3 døgn, det tog, var ventetid. Vi valgte at bruge røget paprika og tilberedre nakkefilet´en i ovnen. Det er det bedste svinekød, jeg nogensinde har smagt og kødet smager fortreffeligt som fyld til tarteletter med bund af svampefond og med friske grønne asparges. Mums.
Og der er flere Give Aways på vej. Ca. 3, faktisk.
Så bliv endelig hængende.
har sjældent været så spændt på Monterings-Åges besøg
Jeg er i monteringsfasen på Kingscot. Strikker hals og har syet skuldre. Om lidt knaphulskant. Jeg storhygger mig.
Published with Blogger-droid v2.0.4
Abonner på:
Opslag (Atom)