At have en (krea)stiv...

... lillefinger er ikke sjovt. Det skete mens jeg gav Ellen flyverdragt på i morges og hun satte sig på min hånd, som var lige over en skraldepose, som indeholdt en tom dåse flåede tomater. Min lillefinger var lige over kanten på dåsen og nu er den hævet og øm og jeg stritter med den, når jeg drikker min kaffe. 12,30 kilo mellem min lillefinger og kanten på en dåse giver tårer i øjnene. Og jeg kunne ikke engang skælde nogen ud for det...

Men jeg kan heldigvis stadig strikke, se tv og læse anmeldelser af de bøger, jeg skal bruge til min BA.

(Det her minder mig om at jeg engang har læst et sted, at man ved man er blevet forædre, når man kan træde på et stykke lego uden at sige en lyd...)

Og så har jeg været ved frisøren. Og fået undercut. Hvilket, jeg synes er temmelig godt til mig. Havde vokset mit hår til en nærmest page, hvilket jeg lagde mærke til forleden. Og dermed havde både Ivalo, Ellen og jeg samme frisure. Det så ikke så fikst ud, synes jeg. Men nu er jeg igen fiks og lækker og ret glad for pandehår og undercut. Og glad for ikke at lige Kylle, Rylle og Pylle, når vi går tur alle 3 Zahle´er.

Forår. Hvis man kan indfange forår i en stribet sok, så har jeg indfanget et lille stykke forår i denne sok. Og jeg gør ikke engang ret meget for det - garnet klarer det meste. Det er lang, lang tid siden jeg har oplevet så meget kulde her i lille DK, men vejret inspirerer til at strikke sokker. Varme sokker af uld.

Jeg vælger at se bort fra SSS (single sock-syndrome) faldgruben og at garnet splitter fælt og at 2½ mm. strømpepinde ikke er mine yndlings-strikkepinde. De her bliver færdige!

Selbu Modern har fået nogen flere rækker i morges og jeg er stadig forbløffet over hvor meget jeg egentlig kan lide at strikke med 2 farver på een gang. Jeg har ikke fået (flere) myoser og krampe i hænderne - jeg har tvært imod bare nydt det. Næste gang bliver det Selbu-vanter til Ellen. Eller Ålen. Dette minder mig om at et af mine strikke-mål er en norsk sweater i flerfarvestrik. Jeg bliver nok ikke så god som Dronningen af Flerfarvestrik, men hun er en stor inspiration og jeg sad så sent som igår og undersøgte hendes teknik på Paper Dolls. Klart noget at stræbe efter!!
Og siden Ålen skal til Lofoten med Stylterne på deres næste store Styltetur, er anledningen til Projekt-Norsk-Sweater iøjefaldende. Jeg er vidst nok også kommet til at give hånd på at jeg har en sweater klar til Lofoten-turen....

2 kommentarer:

christunte sagde ...

Nej, hvor bliver det flot!
Hvilket garn bruger du til strømper? De er da lige til at blive forårsglad i låget af. Din Selbu Modern hue er også virkelig flot.
P.S. Vidste du, at alle lego-klodser kan ses på røntgen? En ganske særlig tjeneste fra LEGO til dem, der skal finde ud af om et barn har slugt en legoklods....

hjemmemortil9 sagde ...

Jaaa - dét er lige dig det der undercut - smukt ser du i hvert tilfælde ud - dér far siden... - du er smækker med det hår... og så kan han da sige hvad han vil, ham din hjertenskær; JEG synes du er drønsej både med hue og fordi du tør og kan strikke sådan pr. intuition... Godt gået, Julia!!