Nørd-faktor

Da jeg afholdte workshop i lørdags, kom jeg ind på nørd-faktoren i strik. Her skal det lige siges, at ordet nørd i denne forstand er ment som en positiv faktor.

Chris Colfer har øvet sin performance til mindste detalje - helt ned til hvordan lillefingeren ser ud, når han rammer den perfekte tone i For Good.

Selvom han har øvet sig en million gange og har gennemtænkt sig selv og sikkert har haft en masse andre folk inden om, der har fortalt ham, hvordan han skal se ud og agere, synes jeg stadig han har sig selv med. Der er stadig dén der fornemmelse af at han har sin særlige signatur med.

Sådan gælder det vel for alle. Vi har alle en del af vores liv, som vi nørder MAX ud i. Lige nu kører der er program i baggrunden om skæg. Der bliver givet præmier til det best stylede skæg, det bedste naturlige skæg og de her mænd er meget nørdede omkring deres skæg. Jeg tror at manges nørderi hænger sammen med deres hverdag.

Jeg begyndte at strikke for ca. 6 år siden fordi jeg manglede et mere nuanceret alternativ til de hækleopskrifter, jeg kunne støve op i de lokale garnforretninger. Jeg var gravid med Ivalo og fik kædet det at "bygge rede" sammen med det at kunne putte sit allerkæreste i strik, man selv havde strikket. Som jeg har skrevet mange gange før, har jeg brugt lang tid på at lære de forskellige teknikker.

Jeg tog tilløb til at strikke indtagninger. Efter jeg synes jeg havde fanget det at strikke ret og vrang, tænkte jeg at jeg nok hellere måtte lære at strikke indtagninger, hvis den her baby i maven også skulle have en trøje. Jeg lærte meget hurtigt at der findes flere slags indtagninger, men det var først, da jeg opdagede at internet og strik var en god kombi, at det rigtig gik op for mig, hvor stor forskel der er på indtagninger og hvorfor det er vigtigt at kende dem alle.

Det er her nørd-faktoren kommer på banen:

2rsm. To ret sammen. Det er en højrevendt indtagning. Når du i et strikketøj laver en 2rsm, vil masken læne sig mod højre og derfor kan du forme strikketøjet med en enkelt maske. Det bliver endnu mere spændende, når du parrer indtagningen med en udtagning, for eksempel slo, slå om. Nu kan du strikke hulmønster (med vilje).

Mens jeg strikkede Icarus, ja faktisk alle de sjaler, jeg har strikket i hulmønster, var jeg svært tilfreds med at jeg lærte mig at strikke ssk, slip slip knit, som er en venstrevendt indtagning, der er spejlvendt af 2rsm. Oti, den overtrukne indtagning, som man strikker ved at løfte en maske løst af, strikke den næste maske ret og til sidst trækker den løse maske over retmasken er også en venstrevendt indtagning. Den er ser anderledes ud end ssk og igen 2drsm, to masker drejet sammen.

Ssk er jeg særligt glad for af flere grunde. Ikke kun er det den perfekte spejlvending af 2rsm, jeg synes også den er nemmere og hutigere at strikke end de to andre. Og så elsker jeg at jeg har muligheden for at vælge hvilken venstrevendt indtagning, der passer bedst ind i arbejdet.

Det er detaljen, der gør forskellen. Og det er også her, nørd-faktoren spiller ind. For jeg har mødt mangen en strikker, der lærte 1 måde at slå masker op på og har gjort det samme siden. Hendes strikketøj er smukt, jævnt og smukt. Man kan sagtens leve et helt strikkeliv med ganske få værktøjer. Men det er nørderne, der tager skridtet videre. Det er dem, der strikker 5 slags tå- og hælprøver bare for at kunne teknikken. Dem, der sidder på Youtube en hel aften for at se om "continental" eller "english" er hurtigst eller dem, der lægger mere mærke til hvilken striktrøje skuespilleren har på end på skuespillet. Og jeg er sikker på at de fleste strikkere har mere eller mindre nørdfaktor. Vi elsker at gøre os umage og vi elsker når det hele går op i en vidunderlig symfoni af ret- og vrangmasker, centrerede indtagninger i raglan og matchende garn og opskrift.

Men jeg elsker at nørde med strikketøjet. Jeg elsker at kunne strikke 5 forskellige slags hæle, selvom jeg ikke er tosset med at strikke strømper. Jeg nyder at se et sjal, hvor begge sider er perfekt spejlvendte. Det er lige før, jeg tisser en lille smule i bukserne, når jeg falder over en velskrevet opskrift, lavet af en designer, der er lige så detaljeorienteret som jeg. Jeg kan beundre et projekt, hvor garn og opskrift er gået op i en højere enhed i halve timer og helt glemme at den personlige grænse, når jeg møder et menneske med projektet på.

Jeg er blevet til et omvandrende leksikon og har tonsvis af paratviden klar til næsten alle strikkesituationer. Jeg har min egen signatur, min nogengange lidt sære, måde at gøre tingene på - men alt sammen i kærligheden til det smukke og fuldkomne. Så fuldkomment som sådan noget nu kan blive...

Det må da kunne bruges på een eller anden måde på arbjedsmarkedet, ikke?