Der bliver altså stadig strikket i det lille hjem. Jeg har idéer væltende frem, men endnu ikke tiden til at nå alt det, jeg gerne vil.
Et af strikkeprojekterne er en opskrift på et möbiusrør strikket op i Alp Natural fra Feza Yarns, som er et garn, du kan købe på Tekstilværkstedet i Kulturmaskinen her i Odense. Jeg har valgt at pifte røret op med et neonpink bånd og 2 "kvaster" lavet af sælskind, der er limet sammen. Meget vellykket, synes jeg.
Jeg har lavet 2 størrelser, begge strikket af 1 ngl. garn. Den store kan snoes to gange om halsen eller hænge løst. Den lille er jeg lige nu ved at strikke op:
Jeg er vild med garnet. Selvom det er et specielt garn med mange forskellige garner, så er alle garner i samme farve og næsten samme nuance. Det betyder at det ikke bliver så rodet. Der kommer en anmeldelse af garnet på et senere tidspunkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar