Sider

Laura Zukaite


Det var med stor fornøjelse jeg gik ind i Laura Zukaites udstilling på messen. Jeg havde været inde og tjekke hendes designs ud på Ravelry, så jeg glædede mig til at se hvad hun havde med til udstillingen. Jeg blev på ingen måde skuffet. Hendes halsvarmer/mini-poncho, dén som hun har på - kan se du lige her.

Jeg husker tydeligt denne bluse fra Vogue Knitting/Designer Knitting, jeg har bladet liggende og har selv fiflet med idéen om at strikke den - dog uden den høje hals. Laura forklarede at dette var hendes første design til strikkebladet - og at hun blev kontaktet af Vogue Knitting, efter hun havde vundet en konkurrence med dette mesterværk. Jeg har taget et nærbillede, du kan se lige her.

Et element der går igen i hendes design, er brugen af fnuglette mohair garner i kontrast til tykkere og rundere garner. Jeg elsker det. Denne sorte model kan jeg sagtens se mig selv i - smart og sexet. Og håndstrikket. Se et nærbillede lige her.

Hun har lavet flere kollektioner - se hendes Golden Girl Collection og hendes Touch the Sky Collection. Det, hun er så god til, er at lave sexede og sensuelle designs - og jeg er dybt imponeret af hendes insisteren på at bruge luksusgarner. Måske er det derfor hendes designs ser ud som de gør - hvem tør lave mindre end lækre sager med luksusgarner?

Jeg har fået lov til at lave en Give Away med hendes bog - Luxe Knits - den sætter jeg igang lige så snart jeg har bogen.



3 kommentarer:

  1. Wauw - jeg er vild med den lyse bluse med den høje krave samt den sorte bluse. Jeg skal vist lære hende Laura bedre at kende....

    SvarSlet
  2. Spændende strik. Jeg husker også tydeligt den hvide bluse - det var vist mit første Vogue Knitting. Synes stadig den er flot - ærgerligt der ikke er flere færdige projekter på Ravelry, men så må man jo lave sit eget! :)

    SvarSlet