Hvad skete der med kreativiteten?

Ja, vi er jo midt i det her Limbo, hvor vi er gået fra hinanden, men stadig bor sammen. Det går - vi gør os umage og det klarer vi.

Jeg har været i flere faser:

• Gå i byen til klokken kvalme. Om onsdagen. Og mandagen.
• Hørt Aerosmith - de samme sange, jeg har hørt hver gang Livet gør ondt siden jeg var teen. Har sunget med og grædt.  Og grædt. Med snot og det hele.
• Drukket spandevis af kaffe hos veninde, der tålmodigt har lyttet, krammet og lyttet. Og en gang i mellem smidt et kærligt "nu tager du dig sgu sammen, Julia!" ind mellem mine tudeture. Det er nok det, der har hjulpet mest. Tak Snut - du er en skat!
• Været total paralyseret over hvor praktisk og besværligt, det er at blive skilt. Der er mange papirer og instanser, der skal gå op i en højere enhed.
• Fandt en lejlighed, men måtte give afkald på den. Har fundet en ny, som jeg kommer til at elske at bo i. Tæt på C og Ivalos skole.
• Gået ture i regnen og haft selvmedlidenhed - og glemt at spise - og når jeg endelig har spist, har det været usundt. Alligevel er der røget yderligere 3 kilo.

Og lige pludselig - så lysner det. Efter det ser ud til at den nye, lækre lejlighed bliver min, kan jeg se ud over min egen næsetip. Jovist - C og jeg er stadig venner - vi får hverdagen til at fungere i dette mærkelige Limbo, men vi trænger til at komme videre. Videre med den nye hverdag og videre med Livet.
I stedet ser listen nu således ud:

• Pakker. Har flyttekasser over alt. Alt mit elskede garn er i poser, kasser - mine strikkebøger ligeså.
• Hører igen glad musik. Kan høre Aerosmith uden at hulke - synger i stedet med og nyder.
• Alt papirarbejde kan klares - det er bare at tage det fra en ende af. Der er overskud til at organisere.
• Kan være sammen med veninde uden at tale skilsmisse. hele. tiden. Har endda overskud til at lytte til hendes historier og oplevelser.
• Genfundet glæden ved sund mad. Vil helst ikke tabe mig mere.

Jeg har faktisk strikket! En enkelt lille halsvarmer. Jeg har ikke haft lyst til at strikke - og når jeg alligevel har slået masker op til noget, er det endt i fnidder og så har jeg pillet op.

Men nu begynder idéerne lige så stille at komme tilbage - lysten. Et fikst hulmønster - endda med mønster på både ret- og vrangside  - det skal nok blive godt.

Hej Verden, jeg er klar til dig igen.