Hvis man ser bort fra gevinsten i at diætist Mette kunne sige at jeg gjorde alt rigtigt, så fik jeg da også lidt materialistiske lækkerier med hjem i onsdags. Med udtrykket "Det koster jo ikke noget at kigge", holdt Ålen døren for mig, så jeg kunne komme ind og besøge en lille lækker skobutik. På vej ud af døren, havde jeg en pose med, der indeholdt disse små støvler. Skidefrække til et par stramme bukser og søde til en kjole. Jamen, der er jo ikke et øje tørt.
Jeg er glad for at Tine kunne guide mig til Tøndering Strik, for sikke da en lækker forretning!! Det var svært at begrænse mig og jeg havde lyst til at prøve alle trøjer derinde. Jeg besindede mig og købte kun 3 nøgler garn til lidt forårs-tilbehør. Blandt andet ovenstående farve i Highland Wool og et nøgle Plant Fibre til kontrastgarn. Jeg var lige ved at vælge nogle gule farver, men selvom jeg er glad for gul, trak denne saftige farve mere i mig.
Jeg fik også Ålen med på et smut ind forbi Ingers, hvor jeg fik Breeze med hjem. En bog, jeg længe har ønsket mig, så nu kribler det i fingrene på mig for at få færdiggjort bare nogen af mine mange VIP´er, så jeg kan hengive mig helt og holdent til de mange trøje-modeller, jeg gerne vil strikke. Det passer vel meget godt sammen med, at jeg er blevet mere vægtstabil til den tid...
4 kommentarer:
Så lækre støvler - lige min stil:-)
Det er så flot, at du har tabt dig så meget, og selvfølgelig skal du da strikke trøjer, der passer til din nye figur og de nye støvler:-)
Dejligt at jeg kunne hjælpe :-)
Sikke lækre ting du fik med hjem!
Ærgerligt at vi ikke lige fik hilst på hinanden. Men det får vi da heldigvis i Ry :-)
Føj, nogle vidunderlige støvler. Meget flotte. Hvis sådanne blev lavet i min, str. 43, ville jeg aldrig gå i andet. Flot med vægttab, så er det bare op på hælene.
nöj hvor er de flotte, de sko! kan godt forstå du blev fristet.
kh.fra Island
Frida
Send en kommentar