Novemberhygge

Det er som om min tålmodighed lige for tiden er mindsket. Jeg bliver hurtigere tvær og træls og det er mest synd for familien. Det er nok en kombination af for få timers søvn. Jeg er een af de mennesker, der helst skal sove 8-10 timer for at være udhvilet og derfor går jeg oftest også ret tidligt i seng, da jeg står tidligt op. Det skal jeg blive bedre til. Inden mand og børn bliver alt for trætte af mig.

Vejret generer mig ikke - jeg omfavner mørket og den grå dag; fylder den som oftest med pangfarver og rød læbestift. Der tændes lys i køkken og stue og især Ivalo og jeg nyder at se lyset danse. Den røde stjerne giver et varmt lys i stuen og jeg glædes over hyggestemningen fylder mest; trods mig og mit dårlige humør.

Og Kjole-med-perlebesat-bærestykket er pillet op igen. Jeg havde strikket bærestykket færdigt og lukket af til ærmer, strikket 10-12 rækker glatstrik, da jeg lægger mærke til at kjolen sidder temmelig langt oppe i armhulen på modellen i bogen. Jeg tænker så at jeg lige ville smide kjolen over hovedet og dette bekræfter hurtigt at den sidder trælst under ærmet. Da jeg så vil pille det glatstrikkede stykke op, går det galt og i stedet for at sidde og blive irriteret over mit fumleri, er jeg startet forfra på bærestykket.

I mellemtiden har jeg tænkt over hvordan jeg vil lave Kjole-med-perlebesat-bærestykke bedre. Jeg holder mig til bærestykket, men i stedet for at lukke af, vil jeg strikke raglan til den passer under armene og strikke korte ærmer på. Den vil så ikke ende som en kjole, men gerne som tunika - hvis der er garn nok. Jeg må på den igen!

Hvad er det nu for en fugl, der elsker alt der glimtrer?

Nu er det ikke fordi jeg går og tror min nye iPod fryser. Det er heller ikke fordi jeg har en ubærlig trang til at strikke alt muligt tilbehør til diverse ting i hjemmet. F.eks. til toiletruller, toiletklap og potteskjulere. Det kan godt blive for meget, synes jeg. Alligevel synes jeg det kunne være sjovt at strikke en lille iPod-sok. Man har jo et standpunkt til man tager et nyt - og hvem ved - måske jeg en dag stolt fremviser en strikket lampeskærm...?

Min veninde Kat kunne godt tænke sig en iPod Sok til sin iPod Nano. Hun bruger faktisk en helt almindelig størrelse 37-39 sok til sin iPod - og jeg sad en aften og vidste ikke helt hvad jeg skulle give mig til. Kat har nu en fin iPod sok liggende til næste gang vi ses. (Det er min telefon, der modellerer Kats iPod sok - tjek i øvrigt snoren - denne snor gør det nemt for mig at finde telefonen i tasken). Jeg kan snildt forestille mig en lækker blød snor sat til sokken, som man så kan hænge om halsen, når man går tur, hvilket jeg ved Kat gør ofte.

Jeg har brugt Bettinas vejledning til Kats iPod sok. Til min egen iPod sok har jeg brugt samme maskeantal - bare med to tråde merciceret bomuld og større pinde. 3,5 mm og drejet ret-rib de første par centimeter inden jeg skiftede til glatstrik.

Fordi min iPod sok blev 3 milimeter for lille, har jeg sat en lille knap i - det ser nu meget pænere ud. Jeg er i en underlig periode for tiden - jeg er blevet helt pjattet med glimmer og paillietter - og kan snart ikke få nok af det! Er endda gået så vidt at jeg har købt 1½ meter paillet-stof og 1½ meter pailletelastik. Jeg tager mig ikke af mine veninders kommentarer om at det kun er deres mormødre, der går med pailletter. Jeg står ved min mormor-hed.

Og så til et færdigt projekt. Peaks Island Hood tog fra strikkeprøve til den blev færdig kun 9 dage. Den er blevet akkurat som jeg håbede den ville blive. Let, men varm og farven er slet ikke så gal, som jeg først syntes. Den kan bruges til det meste af garderoben og jeg leger stadig med tanken om lidt broderi/hækling til at pifte den op med. Jeg har bare endnu ikke fundet den helt rigtige løsning med at finde balancen mellem det at "pifte op" og "over-pyntning". Enkelt, men effektfuldt. Jeg skal nok opdatere, hvis jeg overhovedet finder ud af noget. Jeg ville også gerne vise den rigtig frem - men mangler lige at finde en fotograf til at tage nogen smækre modella-billeder af mig i den. Ind til da må I tro mig, når jeg siger den er flot i brug.

Mønstret var nogenlunde. Ikke så detaljeret som Ysolda plejer at gøre sine opskrifter; dette gjorde at jeg enkelte steder var lidt forvirret over mønsteret. Men, eftersom dette er et nemt koncept, var det nemt at finde den rette kurs igen. Ulden er ikke af den bløde slags, men jeg er ikke uld-forskrækket, så det generer ikke mig. Jeg kan tydeligt mærke ulden er blevet meget blødere efter udvaskning af spindeolie og jeg er ret sikker på det nok skal blive både blødere og mere "fluffy" i brug.

Det sidste billede skal egentlig bare illustrere mit nyeste projekt. En Amimono-sag. Jeg har i dag slået op til Snowdrop-look-a-liken fra Strikketøj efter jeg i går kunne fastslå strikkeprøven med shetlandsuld og kauni var spot-on! Jeg regner klart med at jeg vil kunne passe denne model rigtig længe (hvis ikke altid) og jeg trænger til at gå i gang med noget lidt større end halstørklæder, sjaler og iPod-sokker.

Der tanke-eksperimenteres med at strikke ærmer på den, men kun hvis jeg har garn nok. Jeg har endda klare intentioner om at sy alle 108 perler/pailletter på til sidst!

Hvordan gør du det???

Jeg taber mig ved at spise sundt.

Men - eftersom jeg ikke rigtig har været ret god til at styre det med at spise sundt, har jeg fået hjælp. Jeg følger et kostprogram hos dem her. Jeg følger det til punkt og prikke - undtagen når jeg tager en belsutning om ikke at gøre det; hvilket jeg ikke har gjort ret mange gange.

Jeg har før været hos dem, dengang syntes jeg det var svært. Uoverskueligt. Men på een eller anden måde, er det som om det hele bare virker bedre denne gang. Jeg tror det er fordi jeg er 100% med denne gang - motiovationen kommer indenfra og ikke udefra. Jeg ønsker det her for mig selv og ikke fordi jeg har en meget god Åle, der dengang var supergod til at følge den.

Men - jeg mærker allerede nu mange fordele ved de nu tabte 12 kilo. Vejrtrækningen er bedre og udvalget af tøj er større. Jeg har altid haft det svært med tøj i store størrelser. Det var ligesom ikke ret klædeligt, synes jeg. Lidt for teltet på den trælse måde og en meget misforstået måde at forsøge at skjule dellerne. Halløj - uanset hvad for noget tøj jeg tager på, kan man se jeg er fed.

Men - jeg er nu kommet så langt ned at jeg kan være i rigtig mange af xxl-størrelserne i Noa Noa tøj (hvis det da siger dig noget). Og noget af tøjet er endda for stort. Så om en 2-3 kilo er det en XL jeg skal ned i. Og jeg elsker det. Jeg hepper på mig selv hver dag og glæder mig gang på gang, når jeg opdager jeg skal have ny bh, nye bukser eller når underbukserne begynder at glide ned af sig selv. Gammlt tøj i skabet bliver fundet frem og det føles som om jeg allerede har fået en ny garderobe.

Mit ansigt har ændret sig, mine bryster har ændret sig meget - jeg ændrer mig konstant og jeg kan mærke at jeg bærer mig selv på en ny måde. Mere sexet. Og mit ydre afspejler mere og mere det billede jeg har af mig selv inde i hovedet. En super-sexet og glad kvinde, med sunde røde kinder og energi, der bobler og hele tiden er ved at koge over. Jeg når mit mål.

Aestlight - denne gang i citrus

Opskrift: Aestlight Shawl
Garn brugt: Supersoft handlet superbilligt på udsalg hos Tanterne og nogle Falkenberg rester.

Ændringer: Større pinde - altså 5 eller 5,5 mm - jeg kan ikke huske det. Dette medvirkede også at sjalet filtede en lille, lille bitte smule ved vask i vaskemaskinen - (for dem, som ikke ved det, har meget løst strikkede sager lettere ved at filte). Men på ingen måde, som jeg blev utilfreds med; sjalet er blevet meget blødt og jeg har haft det på siden det blev færdigt, for en lille uge siden.

Der er flere billeder via Ravelry her.

Tjek i øvrigt ørebøfferne. Der er en lydbog i. Teenage-bog, udtalt på engelsk. Jeg er vild med min nye iPod.

Nogen dage er bedst til at lave strikkeprøver...

Jeg vil strikke Peaks Island Hood! Jeg vil strikke af lageret; og dette giver sådan set ikke nogen begrænsninger. Ikke andre end at jeg på forhånd har besluttet mig for hvilket garn, jeg vil bruge.

Jeg øver og øver. Altså på det der med at gøre mig umage med strikkeprøver. De er jo vigtige... ikke sandt? Jeg havde et eller andet sted besluttet på forhånd at det skulle være den varme rød/orange uld/alpaka-blanding, der skulle bruges. Men strikkefastheden er helt hen i vejret.

Normalt ville det ikke gøre mig så meget, tørklædet vil i dette tilfælde blive lidt bredere og det synes jeg ikke gøre noget. I følge opskriften skal der bruges 430 meter "worsted weight", hvilket er noget tyndere end det "bulky" garn, som Peru (fra Katia) er. Det kan jeg se bort fra - igen - det er jo et halstørklæde, jeg vil lave... og et stort og vamset tørklæde er lige, hvad jeg kunne tænke mig.

Men! Dette betyder så at der ikke vil være garn nok. Så ender tørklædet med at blive for kort - og det vil jeg ikke have. Så jeg må på den igen.

Jeg gik så igang med 2 nye strikkeprøver. Een med En Ukendt Grå Uld Fra Garn.dk (købt på lagersang sidste år) og Shetlandsuld sammen, hvilket lyn-hurtigt viste sig ikke at være helt rigigt, selvom farven blev god.

Men den Ukendte Grå Uld alene, viste sig at være helt rigtig. Efter vask var strikkeprøven forkert. Jeg havde strukket prøven lidt ud for at se hvordan det tog sig ud i strakt tilstand - fin prøve. Fint fald og fin farve. Selvom tørklædet ender med at være lidt for bredt, er det fint med mig.

Og strikkeprøven? Jeg har besluttet at jeg vil være ligeglad med strikkeprøven denne gang. Især efter jeg rent faktisk har lavet den... Det handler om at vide hvornår man kan bryde "reglerne".

Eksamen nærmer sig hastigt. Hvilket endnu ikke bekymrer mig synderligt. Men der er så mange små-trælse forberedelser - papirarbejde - og ikke enagng den sjove slags med at ordne notater, dem har jeg på computeren. Så - jeg får strikket! Små nemme projekter, strikkeprøver og færdiggørelse af gamle VIP´er, mens papir-nusseriet langsomt bliver færdigt. Endnu et Aestlight Sjal er færdigt og jeg har båret det hele ugen. Jeg kalder den mit "Lime & Lemon"-sjal. Gæt selv hvorfor... ;-) Mere om det i et andet indlæg.

Og så vil jeg gerne sige at jeg føler mig meget beæret over at Julia valgte mig i sin artikel i Femina. Jeg sidder stadig og rødmer, når jeg tænker på det. Især, når jeg tænker på de andre super-kreative bloggere, hun også nævner. Tak, Julia.

Så til sidst: Jeg har nu tabt mig 12 kilo. Det er mange pakker smør. Men så længe, jeg taber mig, vil jeg ikke strikke sweatre. Men - det kribler og krabler i fingrene på mig og det er endnu en motivation for mig - det holder gejsten oppe! Du kan se min Strikke-Kø lige her - måske du kan blive inspireret? Jeg har et mål - og det virker realistisk!

P.S:

Jeg har verdens kæreste unger!

Strikke-opdatering - alt på een gang!

Synes du her lugter? Tja - det kunne jo selvfølgelig være Ellen, der har lagt en lort i bleen, men jeg henviser nu til fiskehatten. Jep - den før omtalte fiskehat er endelig færdig og jeg glæder mig helt vildt til at give den til Jacob. Men fiskehatten lugter ikke - heller ikke selvom den ser død ud. Den skulle i stedet gerne være varm og sej. Ellen bar den med charme og jeg håberhåberhåber bare Jacob synes den er lige så sej som jeg synes.

Og så er min Akimbo endelig færdig. Ikke "endelig" fordi den har taget lang tid at strikke - for den reelle strikketid har været lille; jeg har bare haft mange, mange timer på Uni og mange sene aftener, hvor der har været meget lidt overskud til at strikke.

Skulle du få lyst til at læse flere detaljer om sjalet - så tag et kig på min projekt-side inde på Ravelry - der kan du i øvrigt se andre lækre versioner af sjalet. Kort fortalt: jeg kan varmt anbefale dette mønster til enhver med hang til sjaler og smukke - nærmest grafiske linier. Du kan også anskaffe dig mønsteret via Ravelry.

Forestil dig et sjal i lyse rå-hvide farver med lys brun i kontast. Eller en meget lys pastel-blå farve... Jeg kan - og når jeg har udryddet mine andre halv-færdige projekter, ved jeg godt, hvad jeg vil gå i gang med.

Se i øvrigt det her ret slørede billede af mig med Akimbo på - ser jeg ikke bare glad og lækker ud her om morgenen?

Og her så et lille billede af Ålen med Windschief-huen på. Jeg har desværre endnu ikke set min bror, så har ikke kunne give ham den. Måske der skal planlægges et lille visit i næste weekend?

Til sidst: Pretty Thing. Det er meget præcist formuleret - "Pretty Thing". Det kan godt blive for pussenusset for mig, når noget bliver for flæset og tuttenuttet, men jeg synes jeg er kommet ret godt om det ved at vælge en dyb, mørk grøn farve.

Der er flere billeder på Ravelry - se også de mange andre smukke versioner af halsvarmeren.

Mønsteret var nemt at følge - jeg valgte at tilføje to ekstra rapporter i bredden for en mere løs version og et ekstra mønster i højden. Jeg bryder ikke om tætsiddende hals-dimser. Men på den anden side, kan jeg snildt forestille mig det ikke ville være trælst i et så lækkert garn som moskusuld. Jeg kan dårligt mærke at jeg har den på!!

Et halv-dårligt billede af mig med den på, kan ses her.

Dette mønster er desuden et hurtigt fix. Den kan strikkes på en dag, hvis man er effektiv.

Moskus-uld. Det absolut blødeste, jeg nogensinde har haft på og strikket med. Klart vanedannende og jeg har haft hede fantasier om selv at spinde dette lækre uld. Skulle du få lyst til selv at prøve at strikke, kan garnet købes her.

"Mo-ar" er slet ikke så ringe at blive kaldt...!

... jeg ser lidt mere lyst på i dag.

Måske fordi jeg ikke har nogen eksamens-relaterede opgaver, der skal afleveres. Jeg afleverede min skriveøvelse om hvordan persisk materielkultur påvirkede den athenske elitekultur i det 6. og 5. århundrede f.v.t i går.

Selvom der stadig sker meget i hverdagen, er det som om der nu begynder at blive mere struktur over det. Der har selvfølgelig været en tilpasningsperiode med min kostændring (som i øvrigt nu har resulteret i 8,2 kilo mindre at slæbe rundt på) som har taget meget indhug i tid og koncentration. Min evige forkølelse er endnu ikke stoppet, men jeg er ikke længere forkølet nok til at skulle blive under dynen (på trods af nogen på et af mine hold mener mit snotpapir og pudsen næse er frygtelig træls og grund nok til jeg bør blive hjemme); jeg har ikke feber og energien er tilbage.

Jeg må sige at mit største irritationsmoment lige nu er tørre læber - og det er jo ikke engang noget, jeg er ret irriteret over....! :-)

Ellen siger klart og tydeligt Mo-ar - og jeg synes det er verdens dejligste vækkeur - også selvom klokken er 5 om morgenen.

Og nu - nu skal der syes øjne på fiskehuen!

Alt er nede...

• humøret
• helbredet
• computeren

Arrh, måske er ikke alt nede, men meget er. Vores hjemmecomputer crashede forleden og eftersom den er en stor del af vores liv (kalender, netbank, budget, mails mv) føles det ret begrænsende.

Jeg er så henvist til at benytte min skole-computer, som er fiks og smart til at have med på Uni til at skrive notater på, men til gengæld ikke har den allerstørste komfort hvad angår størrelse på tastatur og skærm. Øv.

Jeg hoster og sprutter stadig - snottet vil heller ikke rigtig væk og som det ser ud lige nu har jeg ikke tabt mig i denne uge. Har til gengæld ikke taget på, hvilket jo er meget rart.

Ålen har været udenlands og der er opgaver, der skrives på og som skal godkendes før jeg kan gå til eksamen. Alt skal nok gå, men jeg synes godt nok vi alle skal op i et højere gear end vi lige har overskud til.

Jeg holder snuden oven vande og leder efter lyset, der fortæller mig det hele ender med at gå op i en højere enhed. Måske først om lidt tid, men det skal nok ende godt.

Ungerne er glade og udvikler sig som de skal. Ellen snakker og snakker - eller i hvert fald prøver hun på det og jeg glædes inderligt over hvert nyt ord, der kommer af hendes læber. Ivalo afpudser sine sociale færdigheder på godt og ondt i børnehaven, mens Sportacus stadig er helten (næst efter Far, selvfølgelig) og hun springer rundt i sit sportstøj og snakker om "sportsgodter". Det kunne være værre...

Jeg har nu indset at dette indlæg minder så utrolig meget om så meget andet, jeg har skrevet på det seneste, og vil i stedet prøve at fokusere på at lave lidt håndarbejde færdigt i mine små indlagte minut-pauser i løbet af dagen. Så kan det være, der bliver lidt færdigt arbejde næste gang jeg blogger.

... jeg lyder som en søløve. En forkølet søløve med ondt i halsen. Stemmen er væk og feberen har for 117. gang i dette år indtaget min krop.

Jeg er øm i hele kroppen og elendigheden vil ingen ende tage. For jeg har også ondt i hovedet. Mine nye briller bliver endelig færdige i dag og jeg er stadig ikke klar over om jeg overhovedet når ned efter dem... Både min langsynet-hed og bygningsfejl er blevet meget værre på meget kort tid og jeg har en lille frygt for at jeg ender med at være fuldstændig blind inden jeg bliver 50. Det går virkelig ned af bakke med mit syn... (godt jeg kan strikke med lukkede øjne!)

På den positive side, så får jeg mig et par nye, smarte briller, da begge mine gamle briller ikke er en skid værd. Lortebriller. Jeg vil fremover ikke falde for latterligt billige tilbud, der går på 2 for 1. Stangen på det ene par falder hele tiden af og hele stellet går løs på begge briller med meget korte mellemrum. Det har jeg aldrig oplevet med mine andre briller fra Mogens.

Jeg havde ellers en opfattelse af jeg ville undgå alle de her forkølelser i alle deres forfærdelig trælse afskygninger når jeg begyndte at spise sundt. Jeps, jeg spiser nu sundt. Så sundt at jeg har tabt mig 7,4 kilo på små 3 uger! Jeg ved godt jeg ikke fortsætter med at tabe mig så meget, men så længe jeg overholder min plan om at tabe mig 1 kilo om ugen - vel og mærke ved at spise sundt, er jeg glad. Og forhåbentlig er een af side-effekterne at jeg bliver bedre til at komme over forkølelserne efterhånden som kiloerne forsvinder.

Jeg får faktisk strikket. En lille bitte smule, men jeg får strikket. Jeg agerer test-strikker for Westknits igen - et smukt sjal, som jeg glæder mig meget til at vise jer. Pebbles mangler ikke meget og jeg er ved at strikke en fiskehue til et vennepars dejlige dreng. Der er kort sagt meget, der strikkes på, men ikke rigtigt noget, der bliver færdigt enndu. Faktisk fandt jeg min benløse Sheldon, som jeg må improvisere nogle ben til, da jeg har foræret børnehaven mine garnrester til - der i blandt den sidste rest brun til små padde-ben.

God Morgen DK har i øvrigt lige nu et indslag om strik og hækling - at det er meget hipt og ifølge dem, som mener noget om sådan noget, er det aller smartest at kunne strikke og hækle selv. Jeg har vidst det længe - at det er smart og hipt... De viser bl.a. en "hæklet" puff (den er faktisk strikket!!!), som til forveksling ligner den her, som du selv kan strikke. Der er også en strikket "sok" til at hive ned over lampen - et par tusind kroner koster den, men mon ikke vi kan gøre det billigere selv...?