En kjole er en kjole er en kjole


Jeg får mange mails omkring kjolerne fra LadyV i London. Hvordan er størrelserne, pasformen, kvaliteten osv. Jeg har efterhånden en god samling af kjoler derfra, så jeg vil forsøge at skrive lidt om dem i de næste par indlæg.

Generelt kan jeg sige at deres størrelser passer perfekt med de mål, der er angivet på hjemmesiden. Jeg selv ligger lige mellem to størrelser - 10 og 12 - men jeg vælger altid str. 12, da min vægt svinger et par kilo om måneden og fordi det passer perfekt med mit brystmål.

Hvis du har en dejlig fyldig numse og brede hofter, fortvivl ej - alle dem, jeg har set i disse kjoler ser vanvittigt feminine ud og der er masser af plads til det hele, på grund af de mange læg, der er i skørtet.

Denne kjole er fra deres Tea Dress-kollektion. Den er foret og der er derfor ingen grund til at have en underkjole på inden under, selvom jeg dog gerne bærer et strutskørt inden under for lidt mere fylde. Det er ikke nødvendigt - det er bare mig, der ikke kan lade være med at gå lige dén ekstra meter... *G*


Min yndlingskjole for tiden er den hvide kjole med sommerfuglene - den er så sød og nuttet, at jeg næsten ikke kan bære det... *G* Mit eneste lille aber dabei er at lynlåsen på sommerfuglekjolen kan drille lidt ved taljen på grund af stoffet.


Denne er skåret forholdsvis langt oppe ved halsen - og har ingen ærmer. Den går lidt længere ned i ryggen i et V. Stoffet falder smukt på begge kjoler og jeg er helt og aldeles forelsket i denne model! Den fremhæver min (ikke så smalle) talje så fint - og giver et indtryk af at jeg faktisk har lidt bredere hofter, end jeg har. På den anden side, ved jeg at dem med bredere hofter har en fornemmelse af at de ikke synes bredere på grund af pasformen.



9 kommentarer:

violykke sagde ...

De er skrevet bag øret, de er så fine, og når der er smidt nogle flere kilo skal jeg helt sikkert ha sådan en kjole ;0)

Garnløkken sagde ...

Kære Julia
Jeg mangler mit garn, har du det snart færdigt? Vh Lykke Thomsen

Sylvia sagde ...

Wow, så flott du er i de kjolene!
Og med ditt nå lyse år, synes jeg du ser fantastisk ut i den hvite kjolen med sommerfugler.
Jeg prøvde å kommentere her inne tidlige i dag, men den gikk ikke gjennom, ser jeg..........

Sylvia sagde ...

Trykkleif was here: ditt lyse HÅR!!!!! Sorry.

Helle Marqvertsen sagde ...

Du er smuk og sej med dit "nye" hår
Godt gået
Kh Helle

Marianne sagde ...

Smukke kjoler - og smukt hår, - det klær dig, lligesom kjolerne!

Linda sagde ...

man skal bare være megahurtig og bestemme sig med det vuns - for næste dag er kjolen der ikke mere :o(

jeg havde forelsket mig i en hepburn med sorte prikker - ventede lidt for længe og nu er den pist verschwunden. Til gengæld er jeg ikke vild med opsættet på deres swingkjoler. Mere skabet og krukket opstillet kan det næsten ikke blive. Synd for kjolerne...

Min ballon teadress har også noget med lynlåsen - det er ligesom som den ikke er blevet korrekt afsluttet ved taljen, så den zipper up den forkerte vej. Den skal lige have et par sting så lynlåsen ikke kommer for langt ned. Men den er så smuk...

karen (lindse) sagde ...

Sikke fine kjoler og du ser så glad og fin ud :)
Hvor har du købt underskørtet? Eller er det hjemmelavet?

Frau Putz sagde ...

Hovsa! Nu kom jeg søreme til at være en copycat...
Har lige bestilt en sommerfuglekjole - og har planer om at købe sort eller turkis tyl i lange baner, så jeg kan sy matchende petticoat. Et eller andet skal jo kamouflere de brede hofter, så mon ikke lidt strut kan gøre det ;o)

Det er altså nogle fede kjoler!

- og dit nye hår... Skide smart!

KH Karina