Så prøver jeg igen!

Det der blog-ning. Nu surfer jeg rundt på diverse blogs, følger med, bliver inspireret og tænker ofte at jeg egentlig gerne selv vil have en blog. Ikke fordi jeg render rundt med de store tanker og heller ikke fordi mit liv er meget spændende.



Men fordi jeg kan lide min hverdag. Jeg kan lide det jeg har fyldt den med. Min familie. Strik og hygge. Og jeg tror dette kan bruges som en slags terapi, hvor jeg kan skrive om den hverdag jeg har skabt, og sommetider har glemt er så dejlig.



Synes I skal hilse på Ivalo.


Hun er 8 måneder, og vi kan slet ikke holde styr på hende. Hun kravler rundt, står op ad alting og bliver sur fordi hun ikke kan finde ud af at komme ned og sidde igen. Hun snorker ligesom sin far og er hamrende charmerende. Også ligesom sin far. Ledninger er hendes yndlingslegetøj, selvom hun ikke leger ret tit med dem. Med sådan en baby er jeg ikke bange for at få en mere eller to.

Jeg strikker også. På begynderniveau. Det afholder mig dog ikke fra at prøve mig frem i nye og spændende teknikker. Lige nu er jeg ved at strikke Midwest Moonlight i kauni.(Farve eg) Det er dejlig nemt og lige ud af landevejen. Faktisk er jeg også ved at strikke promenade, hækle en nederdel, en undertrøje - inderst inde, som mange kender - til en gravid venindes baby. En god blandning af små og større projekter.

Nu kan jeg høre min mand er ved at være færdig med morgenmaden. Og kaffen er færdig.