Det går jo nok alligevel, det hele!

Godnat, Julia! Jeg blev vækket klokken 22, så går vi i seng - sagde Ålen. Da havde jeg snork-sovet allerede fra klokken 20.30. Så man kan roligt sige jeg var udhvilet da Ivalo vågnede klokken 5.30 i morges. Ålen derimod - fik en ½ times ekstra søvn efter mig og Ivalo kom op af dynerne klokken 7.

Vi havde besøg af Freja, hendes Mor Karina og hendes Papfar Pavia i søndags. Jeg glæder mig så meget til de flytter til byen, jeg kan se de to piger lege sammen ude i kolonihaven, Freja som lærer Ivalo at holde på en blyant og Ivalo driller Freja. Freja er 3 år gammel og er en bestemt ung pige. Hun ved lige akkurat hvad der skal være hvor og hvem der skal gøre det. Omtrænt som alle andre i den alder, går jeg ud fra.
Hun elsker Ivalo og kommer med sutter og legetøj til hende hele tiden. Ivalo er ikke bange for hende, som hun kan være med mennesker hun ikke rigtig kender eller ikke ser så ofte. Hun kravler direkte hen til Freja og hiver hende lidt i håret, uden at Freja bliver sur eller skælder ud. Jeg elsker også at se dem sammen!
Da de tog hjem, så det ud som om en legetøjsfabrik havde kastet op i vores stue.

Solen skinner, rimfrosten sidder stadig på taget set fra køkkenvinduet og jeg ser frem til denne dag. Håber vi slipper for det omskriftelige vejr som vi havde igår, ellers går det nok alligevel.

For Ivalo tumler rundt på gulvet og vælter, tilter, skubber, river og trækker i alt hvad hun kan komme i nærheden af. Ålen sidder og ser morgen-dejlig ud med sin dampende kaffe i hånden og jeg sidder her og skriver på computer. Det er en god start på morgenen.

Klokken 10 tager vi duracellerne ud af Ivalo og hun får sig en formiddagslur, mens vi forhåbentlig får en omgang lækker morgenmad. Og nu hvor vi snakker om morgenmad - der er snart kun 2 måneder til Ivalo skal spise det samme som vi gør og de sidste to mælkeflasker skal skæres væk. Og hun er bare ikke god til at drikke af kop. Og hun skal stadig have det der svarer til ½ liter mælkeprodukter om dagen...! Det bliver spændende, men som det meste så plejer det at løse sig - mon ikke det også gør det denne gang? Det er jo begrænset hvor meget grød og ost vi kan stoppe i hende på en dag...