
Vores helt eget blå-lys er lige blevet tændt og skumringen - med al dens uhygge og trolde varsler nattens komme. I nattens mulm og mørke vil jeg sove en dyb søvn, måske drømme om at flyve uden flymaskine helt op til mit nord. Hvor lugten af sand og smeltet is blandes til mudder og lyngens grønne farve begynder at titte frem. Hvor små bække af smelteis dannes og danser ned mod det store, kolde, blå hav.
Hvor dagene meget tydeligt bliver længere og længere for til sidst at være så lange som i et eventyr, hvor man skal sætte uret for at huske at gå i seng. Hvor duften af min barndoms uskyld stadig florerer blandt klipper, fjelde, sten og nye børns leg. I marmorkugler, sjippetove og langbold langs blok E.
I lufthullerne mellem den blå sne, i de våde handsker og kolde tæer i de røde kinder og i vaskerne, kælketurene og i mormors hjemmestrikkede tykke sokker.

Vi har i dag været til tandlæge. Ivalo skulle ses efter og hun fik da ros for sine tænder. Alle to. Nu er det jo begrænset hvor meget vi har kunne nå at ødelægge dem, de har trods alt ikke været her i en måned endnu. Det tog da noget tid at snakke om tænder, men i bund og grund var budskabet at vi skulle passe Ivalos tænder lige så godt som vi passede på vores egne. (Selvfølgelig!??)

Tutti er der ikke sket meget ved de sidste par dage. Der er blevet hæklet lidt og strikket lidt på et "ikke-tænke" tørklæde.
Vores frø er kommet, og Ålen vil rigtig meget gerne ud i kolonihaven i morgen (og grille) og jeg kan få lavet lidt på Tutti. Vi skal på La Piazza og spise til frokost og går nok ud i haven bagefter. Ivalo bliver hentet af Mormor i morgen formiddag og kommer hjem igen efter natten.
Nu vil jeg stene til noget underholdning i fjernsynet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar