Regnormsrygrad

Jeg har brudt min kontrakt. Noget så eftertrykkeligt!

Min tur til Kolding gik godt. Ikke alene fik jeg en masse lækkert garn, men fulgtes med en kvinde jeg kan lide og har en frygtelig masse til fælles med.

Hun har dog intet at gøre med mit brud. Det klarede jeg HELT selv.

Jeg fik noget meleret grønt shetlandsuld som vil gøre sig godt sammen med noget mohair jeg fandt i Stof2000 - disse to garner bliver til en Snowdrop.

Jeg fik noget lyseblåt Lucca der vil blive en dejlig varm Green Gable, og i Tante Grøn har jeg fundet noget grønt Muskat i farve nummer 45, der ligeledes er tiltænkt en Green Gable. Samtidig har jeg kig på en Wicked, men den må vente.

I restekassen fandt jeg et bundt silke i en lys lilla, der bliver til et flot sjal/stola og noget hør jeg vil se om kan blive til et let sommer sjal. Jeg er dog i tvivl om hvordan det vil virke godt. Ellers har jeg noget uld eller mohair der vil gå godt sammen med det.

Konsekvensen af bruddet ved jeg endnu ikke, har dog bekendt mine "synder" overfor Ålen og han voterer om vi skal droppe den helt eller om han vil "straffe" mig.

Hey, den virkede da et lille stykke tid, gjorde den ikke????

5 kommentarer:

Tina sagde ...

Årrrh du fik da gjort promenaden færdig!!! :) Jeg synes ikke en straf er på sin plads! Det er et trøsteshop over at være heeeelt alene hjemme... det må forventes ;);)
Tak for sidst, det var rigtig hygsomt :)

Julia Zahle sagde ...

Jo, den har virket, bare ikke så lang tid som ventet, men jeg er også godt tilfreds alligevel. *S*

Selv tak for sidst, jeg håber snart du har lyst til at besøge os i Odense.

Tina sagde ...

Julia, jeg har altid lyst til at kigge over :) Det skal bare lige passe ind i vores til tider rodede hverdag! :)

Julia Zahle sagde ...

Det er helt ok. *S* Bare giv et ring - det ved du. ;-)

lifeondyssen sagde ...

Jeg er dybt imponeret over al det du skal strikke ;o)
Du har dog givet mig lidt ideer !!