Lidt til at varme ørene til vinter når jeg skal cykle de mange kilometer frem og tilbage til Uni.
Fakta:
Mønster: Beaufort Hat
Garn: SilkeAlpaca fra Garnstudio - 20% silke og 80% Baby-Alpaca, farve nr. 3990 - Lilla
Strømpepinde nummer 5
Jeg har strikket en enkelt rapport mindre i højden - jeg ønskede ikke at huen gik for langt ned i panden - så ser jeg lidt fjollet ud - mildt sagt.
Garnet yder måske ikke mønsteret retfærdighed - garnet er ret "fnulret" - og netop derfor er det smukke mønster ikke så let at se. Til gengæld er det super-blødt og fantastisk dejligt at have om hovedet. Skal jeg strikke en mere, bliver det meget vel i dette garn også.
Jeg har lidt svært ved at se mig selv med hue på. På den ene side har jeg mottoet "hellere se lidt dum ud end at fryse" - alligevel ser jeg Ålens ansigt for mig hver gang jeg prøver en hat/hue hvor hans fnisen siger mig jeg ser lidt doof ud. Om jeg kommer til at bruge den? Ja! For den er HOT!
2 kommentarer:
Jeg synes der er noget elegant vintage agtigt over din hue :-)
Tak fordi du kiggede forbi min blog :) Ja, det er virkelig en HOT hue du har lavet. Den kan da helt sikkert varme hovedet på en lang cykeltur. Den er superflot.
Send en kommentar