Helt perfekt!

Ja, den er perfekt! Vores lille nye baby er helt perfekt. Lige som scanneren havde ramt maven, dukkede et lille perfekt væsen op og vinkede til os. Det var ligesom om den vidste vi kom "på besøg" og lige ville sende os en hilsen.

Min mor er selvfølgelig overbevist om den ville have at vi skulle hilse hende...

Jeg er 12 uger henne. (Eller 11 uger og 6 dage - for at være HELT præcis - og det skal man jo være... *G*) Og gæt, hvornår jeg har termin... ja, ok - det var bisset. Men jeg har termin d. 06.06.08. Akkurat på Ivalos 2 års fødselsdag!

Det var en god oplevelse - fik målt nakkefolden, der var meget tynd. Og det sammenholdt med min alder, er ret godt. Så er der kun double-testen at vente på. Vi er fortrøstningsfulde.

Men jeg lå der på briksen og den lille purk dansede rundt derinde, væltede tårene frem. Helt af sig selv. Jeg blev så lykkelig over at se den var OK og at den dansede sådan rundt. Og med eet blev den så.... ja, hvad er ordet - virkelig er nok det, der beskriver det bedst. Den ER her, den kan ses med det blotte øje, den ER HER! Nu skal vi bare vente på den kommer ud. I mellemtiden håber jeg at resten af min graviditet kommer til at gå som de sidste to dage.

Jeg har været ude og nyde vejret - har kastet ganske lidt op, har generelt haft det godt. Jeg har fået ringet til mine veninder, det er der ikke meget overskud til i de sorte dage. Jeg tør godt håbe. Håbehåbehåbehåbe!!! Men jeg ved lige så godt at jeg kan få det skidt igen.

Så jeg nyder det så længe det står på! På bordet står et lille lys-spil og drejer små grantræer rundt. Bag mig ligger der en strømpe og venter på at blive strikket. Jeg vil gribe pindene og gå igang.

Ha´en rigtig dejlig aften, folkens!

10 kommentarer:

Kludemutter sagde ...

Kan godt følge dig i at der kommer tåre frem. Det kom der i mine da jeg høret dig selv sige Ivalos navn,for det vist kun dig der kan sige det helt rigtigt.Det løb meget smukt.

Fríða sagde ...

eejj, hvor er det bare skönt! til lykke til jer alle sammen! og sikke et dejligt video af Ivalo!
kh.fra Island
Frida

Tina sagde ...

Uhh en dejlig post at læse :):) Hvor er det bare skønt!!!

aaii små lys-spil...dem elsker jeg bare.. det minder mig om min barndom hvor min mor havde een stående i stuen.

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Tillykke, tillykke, tillykke, hvor er jeg bare glad på jeres vegne. Jeg sidder og smiler stort, for jeg kan bare mærke din glæde!
Kh Karen S

HANNE sagde ...

Dejligt at høre....havde den en lille tap???? -eller er det for tidligt at se?? Jeg holder altså på, det er en dreng :)
Fik du et billede med hjem, eller havde du travlt med at ligge der og være lykkelig...Tillykke

Tina Mølgaard Andersen sagde ...

Tillykke med at alting er som det skal være, jeg kan godt forstå du blev rørt.
Det er så underligt når det lige pludselig bliver virkeligt.

Ivola er jo skøn med leverpostej og det hele. Kunne ikke lade være med at kigge med.;o)

strikkeforsker sagde ...

Tillykke, enig scanninger er en stor oplevelse. Håber du er ved, at være på den anden side af kvalmen.

Rineke sagde ...

Stort tillykke, både med de gode dage og den gode scanning.
Jeg håber sådan for dig at din kvalme bare er overstået!

Anne sagde ...

Tillykke med yngste yndlingsbarn :-)

kh

Anne - Fruand

Dorthe sagde ...

Hej Julia

selvfølgelig er det et lille smukt væsen du bærer rundt på. Og jo I kan sikkert godt lave 2 perfekte. Ivalo er så dejlig i hendes udtryk. Nyd dit dejlige liv især de dage uden kvalme. Kan godt huske dem som den pest de var. Pludselig er de væk og solen skinner mere. Endnu en gang tillykke