Det lysner...

Det var en stille og rolig fredag aften. Jeg faldt i søvn på sofaen, lå faktisk rigtig godt - men Ålen vækkede mig og fik gennet mig ned i seng.

Ivalo er ude hos Mormor, de hygger sig - som sædvanlig.

Ålen sidder i den anden sofa med sin højre arm tæt ind til kroppen. Igår fik han et mindre kiruisk indgreb, som skal gentages i den anden side. Min kære mand... men han er jo sej og har efter eget udsagn ikke nær så ondt som han havde regnet med. Og det er jo dejligt.

Sjovt, som jeg kan føle at han er min lille mand - på 188 cm - når der sker ham noget ondt. Ikke at det lille indgreb er skidt - men der sad i går en kvinde og skar i ham med en kniv!!!! Nåmen, selvom han vejer hvad en voksen mand nu kan veje, når han er 188 og solidt bygget, er han min lille dejlige mand, der helst ikke må have ondt nogen steder.

Men som sagt - han er sej og var allerede på vej hjem 5 minutter efter indgrebet. Her hjemme er han som han plejer - pernittengryn med oprydning og vasketøj... *G*

Regnen slå mod ruden og vi putter os under tæppet, nyder vi ikke skal noget idag.

Den lille ny baby har gjort opmærksom på sig selv - bitte små bobler har den lavet og graviditeten virker ikke så træls alligevel. Der ER gode øjeblikke....!

Det lysner lidt over tagene nu, måske jeg kan overtale Ålen til en lille gåtur gennem byen...