Og så bliver der pustet ud....

Dagen efter den Store Juleaften! Gik fuldstændig kold i går efter en lang og dejlig dag. Jeg sov som en sten og blev vækket af en glad barnestemme, der råbte moaar og ellers buldrede op i sengen og voldkrammede mig. Skønt!

Igår bød bl. a. på farfar i julemandstøj. Ivalo blev glad da hun så ham. "Farfar" blev der sagt og så sad de to og åbnede en julegave sammen. Ivalo sad og sagde skiftevis "farfar" og "julemand" og duplo-klodserne blev hurtigt sat sammen og skilt ad igen. Julemanden gik og farfar kom meget mistænkeligt tilbage igen. Han blev hilst velkommen med et "julemand" af Ivalo. Hun er ikke så nem ar narre....


Alle gaver var et hit! Ivalo fik to nye vogne til samlingen. Vi har nu ikke længere en stue, men en vognpark. En scooter og en dukkevogn fra hhv. farfar og mormor. Der bliver drønet rundt (eller drønet er så meget sagt med scooteren, den tøffes der frem og tilbage på... Man er jo en lille forsigtig pige) og dukke Anna bliver puttet om og om igen med mange kys og "godnat"´er.

Jeg selv blev begavet med et par andefødder. De står klar ude i opgangen og må vidst hellere få skaffet mig en pakke vabel-plastre, for sådan nogen skal gåes til. Men så regner jeg til gengæld med at have mig et par støvler, der holder længe. Fra min dejlige datter, fik jeg et nøgle garn. Hun kender mig godt!

Aftenens største tåreperser kom da vi dansede rundt om juletræet. Ivalo kiggede meget mistænksomt på os den første omgang. Så kom ellers grinet og det store smil på læben og vi blev pænt bedt om "mer´syng og dans, mer´!" Så det gjorde vi. Jeg selv blev så rørt af hendes lille glade ansigt, at jeg måtte fælde en tåre. Hun var dagens lyspunkt. Men hvornår er hun ikke det?

Hun var sit sædvanelige glade jeg, det lille myr, hun tog imod al den opmærksomhed som mormor og farfar så gladeligt gav. Hun tog til Sovstrup med det samme hovedet ramte hovedpuden.

Det første hun snakkede om i morges var scooteren og stor var smilet, da hun fik øje på dukkevognen og hestene i duplo-kassen.

Jeg kunne ikke have bedt om en bedre juleaften.

5 kommentarer:

Lise sagde ...

Hvor er hun dejlig. Det er ikke nemt at skjule noget for de små. "Det er jo dig, Morfar" råbte min 3-årige forarget, da julemanden traditionen tro kom ned ad sin stige. På vej hjem oplyste hun at det ikke havde været en god juleaften, for der var ikke noget sne, og julemanden var bare morfar, æv. Gaverne var der nu ikke noget i vejen med. Fortsat god jul til dig og familien!

Linda sagde ...

Der er noget helt særligt over den første jul :o) Pludselig betyder julen igen en helt masse, udover feriedage, mad og mad og måske lidt gaver. God fortsat jul
kh Linda

HANNE sagde ...

Hun er altså bare en lækker lille unge, hende Ivalo.....ikke nem at narre:)
Det lyder som om I har haft en dejlig aften :)

strikkeforsker sagde ...

Glædelig jul :-)
Hehehe hun er svær at snyde den bette Ivalo.
p.s. fantastisk billede

Dorthes Hobby sagde ...

Hej Julia.

Jeg vil lige ønske dig, din familie og venner et rigtig godt og lykkebringende nytår.

Tak for god bloglæsning i 2007 og på gensyn i 2008.

Mange hilsner fra
Dorthe