Endelig sker der noget!

Disse huer har været færdige længe. De er begge strikket med tre tråde og er meget vellykkede, synes jeg. At jeg generelt hurtigt får det for varmt med hue på, er en anden sag. Jeg skal nok få den brugt når jeg begynder at cykle ud til uni igen. Den nederste er Ivalos hue. Hun elsker den og ligner Tommelise når hun har den på. En rigtig lille klokkeblomst.


Nederste billede viser garnet til en af dem her! Jeg har forelsket mig i de huer! Mønsteret er for mig forholdsvis svært - at strikke med to garner på een gang er ikke noget jeg har gjort meget i før, men dette ser overkommeligt ud - på trods af at opskriften er på engelsk.

Jeg er dog igang med Pyramide lige for tiden. Der bliver strikket lidt hver dag og ryggen er snart færdig. Jeg elsker når der knald på farverne, så jeg har valgt at disse to farver: 35 og 39. Jeg glæder mig til den er færdig, men jeg nægter dårlig samvittighed hvis andre projekter skulle komme ind over. (Jeg kan alligvel ikke passe den det næste års tid... :))

Tutti lurer mig i nakken. Jeg har besluttet at pille den op og starte påny i størrelse 3 år eller den mindste størrelse hvis det viser sig den lille ny er en pige. Det kan jeg muligvis få at vide d. 17. Januar, hvor vi skal til misdannelsesscanning.

Hverdagen snegler sig afsted her. Der sker ikke de store sager, maven vokser helt enormt denne gang! Må håbe den ikke vokser med lige så stor fart sidste trimester... Men tænk - jeg er halvvejs!! Nu mangler jeg kun 20 uger i helvede før den lille ny kommer til verden.


12 kommentarer:

Anonym sagde ...

De er SÅ fede de huer.

Anonym sagde ...

Det er nogen rigtigt fine huer du har lavet! Rigtigt fine!
:-) Britt

simpelsyning sagde ...

Skønne huer - jeg elsker huer - hvor er mønstret fra?

Nurhanne sagde ...

Herfra ser de også vellykkede ud! Det er pænt med farvespillet fra de forskellige garntråde.

Julia Zahle sagde ...

Tak for ros, d´damer! :)

bodil - mønsteret er fra Isager - huen matcher en poncho, en bluse og et par håndledsvarmere. :)

strikkeforsker sagde ...

Fede huer!
God ide at starte tutti frutti i str 3, mon ikke den bliver færdig før Ivalo ikke kan passe den.
Ses vi i morgen?

Tina sagde ...

Skønne huer og lææækkert mønster :) hvor har du fundet det henne? :)
WOW allerede halvvejs... det går da hurtigt trods "helvedet" :)

Karin MALLE Jegsen Petersen sagde ...

ja, de huer de vil passe til min poncho, så måske jeg skulle strikke mig en......flot spil i dem!

og tænk, at du allerede er halvvejs i din graviditet....jeg håber for dig, at scanningen går som den skal.....og ikke mindst at du må det meget bedre de sidste 20 uger.
gravide kvinder skal da være store og dejlige runde.....

malle

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Hvor er de dog smukke! Jeg kan sagtens forestille mig en lille klokkeblomst titte ud under sådan en skøn sag!

Kh Karen S

Anonym sagde ...

Åh ja, for nogle skønne huer :-)
Jeg har også strikket både poncho og muffediser, men hvor i alverden kommer hue opskriften fra?? Har du selv komponeret noget Julia?
Ja, det er utrolig du allerede er halvgået i graviditeten.. Jeg husker at jeg havde det pragtfuld fra uge 20 og så ind til et par uger inden fødsel.. Så der er håb :-)

Julia Zahle sagde ...

Igen - tak for jeres søde kommentarer.

Jeg fandt huen hos Kirsten i Garnbixen her i Odense og købte garn og opskift til den første hue der. :)

Pia sagde ...

Sønt strik du får lavet Julia...Håber du får det godt den sidste halvdel af din graviditet. Jeg nød at være gravid, og det var først de sidste par uger( med den sidste), at jeg virkelig var besværet af det, men han blev altså - i modsætning til sin storebror der blev født 10 uger for tidligt, også derinde hele 14 dage ekstra.....han er stadig en hyggefis :-))

Ønsker dig alt godt!

Knus Pia C