En ikke helt ukendt strik-sag fra det danske blog-land har tørret natten over. Strikket i noget vildt lækkert garn, købt hos Tanterne - jeg kan ikke huske navnet på garnet, men lækker luksus - DET er det! (Edit - se hvad det er for noget garn HER)
Modellen er der ikke meget mere at sige om - jeg elsker det og har efterhånden strikket et par stykker. For jer, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med Sødt og Blødt, kan den købes her. Jeg strikkede mønster på hver anden pind i stedet for hver fjerde. De gange, jeg har strikke den før, har jeg ikke fået lukket elastisk af, men denne gang er det lykkedes godt.
Jeg har strikket efter størrelse 1 år, og den var tiltænkt Ellen til vinter, men da jeg ville tjekke om jeg havde lukket løst nok af ved at se om Ivalo kunne få den over hovedet, fandt jeg ud af Ivalo også kan passe den. Jeg må indrømme jeg ikke har tjekket strikkefastheden, men Ivalo er i den lave ende af højde/drøjde-skalaen, så det undrer mig ikke hun kan være i den.
Jeg har stadig en del gram tilbage af garnet, nok til en hue - måske den af Gros? Og tror endda stadig der er nok til et par vanter eller andet småt.
Se min Inderst Inde HER i mit Ravelry-album.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar