Vinterhue

Ja, man skulle ikke tro det var årstiden til det, men de små projekter er dem, der lokker mest i denne tid, hvor koncentrationen for det meste rækker til eksamenslæsning og ikke så meget til de store projekter.

Denne gang en lille hue til Lillesøster, strikket i Rowan Kid Classic på pind 3,5 og 4. Mønsteret er kraftigt inspireret af "kantet hue med kvaster" fra Zoë Mellors bog "Strik i børnestørrelse" - som også findes på dansk. Størrelsen er 6-12 måneder.

Jeg har bare strikket en lille kant med rib efter perlestrikken, for jeg synes huen har tendens til at sidde lidt løst uden. Desuden har jeg lavet mig et lille sne-fnugs-mønster og strikket nogen voksperler ind. Eftersom det er til Lillesøster og jeg går ud fra hun ligger meget ned i barnevognen, har jeg ikke strikket perler ind på bagsiden. Selve strikkefastheden passede ikke - garnet er lidt tykkere end anbefalet, men det synes jeg ikke har gjort noget skidt.

Huen tog en lille dag at strikke. Skide-nemt og hurtigt på pind 3,5 og 4. Det er overraskende nemt at "hækle" perlerne ind efterhånden og det med at putte perlerne på garnet inden, kan jeg ikke helt se fidusen i. (Nok fordi jeg ikke gider det pillearbejde... )

Du kan se huen i min Ravelry-notebog her.



2 kommentarer:

Mette sagde ...

Nuj den er fin den hue, Julia! Hun bliver så smuk til vinter - også uden hue ;-)

Knus

Tina Mølgaard Andersen sagde ...

Den er supersød, det bliver spændende at se den på, engang til vinter.