Knap!


Hækl 4 luftmasker og saml til en ring med en kædemaske.
Hækl 8 fastmasker om ringen.
Sørg for at få enden med, så du på den måde hæfter mens du hækler.
Lad enden hænge - den skal du bruge senere.
Hækl så 2 fastmasker i hver maske - nu er der 16 masker.

Fortsæt med 1 fastmaske i hver maske indtil du kan få en knap ned i lommen.
Der skal være nok til kanten går lidt ind over knappen.

Luk masken af og tråd enden på en nål.

Sy nu rundt i kanten.

Og stram garnet, så knappen bliver lukket inde. Hæft enden og vend knappen om.
Nu tager du den anden ende og syr en omgang i den første omgang af fastmasker du lavede.
Stram igen, så man ikke kan se knappen.
Brug en lidt mindre hæklenål end du normalt ville bruge, ellers kan man risikere at kunne se knappen gennem det hæklede.
Se flere billeder i mit Flickr-album - der er også billeder af hvordan knappen laves i bomuld.

Og så lige et par billeder i noget mindre uldent garn. :-)

12 kommentarer:

Lene Sophie sagde ...

Jeg har aldrig overvejet at man kunne lave knapper selv så de passer til det strikkede, men det skal da prøves nu. Tusind tak for ideen.
KH Lene Sophie

Anonym sagde ...

Hej Julie
Jeg følger lidt med i de forskellige blog, der vedr. håndarb. Er ikke den store ørn, men nyder at se hvor kreative du/ i andre er. Tager lige hatten af for ALT det du når, selv med sådan to små prinsesser ;-) Nå ville endelig bare lige fortælle der er den fedeste Hagesmæk i hendes verden nr.19 Hagesmækken tages på som en ærmeløs trøje "Smart" En opskrift der kan tilbage dateres til sidste halvdel af 1800 tallet. Tænkte det nok lige var dig, er ved at lave en til mit barnebarn. Jeg kan scanne den og sende ? Ellers forsat god vind :-)

Anonym sagde ...

Nøj, hvor er de fine. Tak fordi du genopfrisker min noget rustne hukommelse - sådan nogen lavede jeg som ung, men har da lykkeligt glemt alt om det. Aldrig skal der mangles passende knapper mere :-)
Tillykke med bebs i øvrigt, det har jeg vist ikke fået sagt, selvom jeg har luret lidt med på bloggen :-)Dejlige tøser, du har.

Tora sagde ...

Herlig, tusen takk! Det skal jeg jammen prøve!

Tina sagde ...

Kanooont Julia :) Det ser rigtig godt ud!! Hvor finder du så knapperne til at putte indeni??

Helle Holst sagde ...

Super duper tutorial. Den vil jeg huske til næste gang, jeg mangler en knap i en passende kulør.

Kh. Helle

Gitte sagde ...

Super idé - den vil jeg forsøge at gemme i "rammen" øverst oppe ;-)

hjemmemortil9 sagde ...

Jubiii - tak - tænkte nok der gemte sig en "tilfældig" knap indeni men skønt at få en "kender" til at give en helt igennem letforståelig vejledning - 1000 tak!
Så kommer alle svigermors mindre kønne afklippede knapper jo endelig til sin ret her... dét er simpelthen genialt!
KH Susanne

Ulla V. sagde ...

Oh, Julia!! Lige hvad jeg kunne ønske mig... :0)

Jeg har kigget på dine hæklede knapper med beundrende blikke ;0)

Tak for opskriften!

Anonym sagde ...

DET var dælme smart!!!!!!! Det er tit svært at finde lige præcis de helt helt rigtige knapper, men nu, nu laver jeg dem sk'i da bare selv.... TAK for tippet!!!

Mariann sagde ...

Jeg tilslutter mig lige alle de andre positive bemærkninger. Din vejledning bliver lige gemt :-)

Anonym sagde ...

Ej...hvor er den FLOT!