Lidt om fødslen

Foran mig ligger der et stykke ternet papir. I den ene side står der en masse tal, der indikerer hvor mange udtagninger jeg har lavet på den lille kjole til Ellen og i den anden side står der i en ulige række nedad: 19.33 og så fremdeles med 5-7 minutters mellemrum.

Der står de. Veerne. Starten. Klokken 19.33 var jeg ikke i tvivl om det var veer, jeg havde og omkring klokken 20.00 måtte jeg lægge strikketøjet fra mig - da gjorde de nallernuller.

Ålen fik ringet til min mor, fik hentet hende og ikke ret længe efter hun var kommet herned, smuttede vi ud til OUH. Med sommerfugle i maven og et stort smil gik jeg ind af døren og vidste jeg nok ikke ville komme hjem uden Ellen var ekstern. Gav Ålens hånd et lille klem og han smilte lige så forventningsfuldt ud i den lune aftenluft.

1½ times veer og jeg var 3 centimeter åben - fedt - det gjorde ikke så ondt som jeg huskede det fra Ivalos fødsel. Bad dog om en epidural med det samme - det virkede så godt sidst - og blev helt ked af det, da jordemoderen fortalte at narkoselægen ikke havde den ringeste idé om hvornår hun fik tid til at komme fordi fødegangen. Til mit held kom hun allerede 5 minutter efter og jeg kneb en lille tåre af glæde. Kunne slet ikke overskue at skulle føde uden epidural - det havde jo været den eneste del af fødslen, jeg havde "planlagt".

Det tog 25 minutter at få den lagt - den var alle 25 minutters stillesidden værd og nu skulle jeg bare vente på presseveerne. I mellemtiden gik vandet spontant og jeg vidste der ikke kunne gå længe før presseveerne ville komme. Det gjorde der heller ikke.

15 minutters presseveer og Ellen lå på min mave - lille, fedtet, glat og så blød, så blød. Hun var en lille smule lilla og stille - men fik hurtigt mælet og skreg igennem. Hun var kæmpestor. Havde slet ikke forestillet mig at skulle føde sådan en stor baby på 4186 gram og 54 centimeter lang. Hele 700 gram større end Ivalo var. Hun kom ud med den ene hånd oppe ved skulderen, men jeg var heldig og har ikke en eneste skramme.

2 timer efter ville jeg gerne hjem. Jeg savnede Ivalo og havde slet ikke lyst til hun skulle vågne ved vi ikke var hjemme og uden vi havde fortalt hende vi ikke ville være hjemme. Desuden var der jo strejke og vi vidste vi ville blive sendt hjem efter 4 timer. Jeg fik lov til at gå efter 3 timer og vi listede den korte tur hjem med vores lille smukke datter.

Da Ivalo vågnede hentede vi hende ned i soveværelset og hun så straks Ellen ligge der. Der gik lidt tid før hun var henne og røre, men der er kommet mange møssere, krammere og suttegivninger til sidenhen. Hun er meget kærlig og omsorgsfuld over for Ellen - dog er hun lidt mere pyldret og skal have lidt flere krammere og kys - men det er der jo altid plads til! Når Ellen er oppe og bøvse, vil Ivalo også bøvses - og når jeg sidder der med mine to dejligheder, render mine øjne over - det er i sandhed lykken!

Ellen ligner nu Ivalo på en prik. Har vi to billeder af dem ved siden af hinanden, kan vi ikke se forskel!

8 kommentarer:

Tina sagde ...

Hold da op, der rendte mine øjne også over :) Det lader til at være en dejlig ukompliceret fødsel :) Og Ivalo er en stolt storesøster... hvor er det dejligt :)

Tina Mølgaard Andersen sagde ...

Hvor er det dejligt at høre at I har det så godt, det er den perfekte måde at starte sin barsel på. :o))

Rigtig god weekend

Fru Schwartz sagde ...

...og jeg vil så lige gå ud og tørre øjnene og sjaske lidt vand i hovedet, inden der bliver afhentet børn...!!

Smukt...

Kærligst Helle

Britta sagde ...

Puha, det er godt at se at jeg ikke er den eneste tudemarie der læser med her... ;-)

Og hold da op hvor jeg lige nu trænger voldsomt til at Rasmus bliver storebror...

Charlotte Illum Larsen sagde ...

jeg sidder med tårer i øjnene og tænker med glæde tilbage på mine 3 fødsler - de gjorde nas - men gevinsten var det hele værd... man glemmer det aldrig - det øjeblik hvor man får babyen op til sig - til man kan få lov til at kysse og kramme og kigge og kigge og kigge..

mortil9 sagde ...

Åhhhh... dejlig, dejlig beretning om Ellens fødsel.
Snøft.... og så pudse næsen for at kunnne lykønske dig og din familie endnu en gang; TILLYKKE!
KH Susanne

Ulla V. sagde ...

Dejlige, rørende ord der bragte skønne minder frem....

Hvor vil det være en gave for lille Ellen engang at kunne læse om sin egen fødsel.

Trine Als sagde ...

STORT TILLYKKE

Jeg er sent ude, jeg ved det. Men kan det hjælpe at din blog er den eneste jeg har kigget på ca siden jul? Jeg skulle jo følge lidt med :D Og så er jeg alligevel næsten en hel måned om at ønske Ellen velkommen til verden.
Men et velkommen skal hun have.
Også her ventes der på en lillebrøster, men jeg må vente til februar ;)
JEg håber i har det fantastisk og at Ivalo kommer tilbage til dig engang imellem, så du ikke skal nøjes med bleen *hihi*
Vi snakkes forhåbentlig ved engang.
Hyg dig med dine piger og Ålen så længe

Kram