Om mad!

Ellen Bellen Frikadellen ligger og sover. Det gør hun stort set hele tiden... (Ja, jeg KAN ikke lade være med at give øgenavne..!) En gang imellem kommer et lille grynt eller en lille knirken fra hende og hun skærer en nuttet lille grimasse. Når hun endelig er vågen, er hun her også - fuldstændig til stede og iagttager hver en krog af enten mit, Ålens eller Ivalos ansigt.

Hun spiser godt og regelmæssigt hver 3. eller 4. time og er så nem, så nem. Når vi nærmer os 23-tiden begynder hendes lille system at tage fat og der skal gives flaske, skiftes ble en 4 gange - ja Ellen SKAL skide 4 gange i træk hver aften... - gives resten af flasken, trøstes lidt - for på denne tid af døgnet skal der også pruttes - og det kan godt give lidt ondt i maven - ved 00.30 tiden plejer der at være ro igen. Ja, så meget "plejer" der jo ikke at være, men sådan har det været siden hun blev til i fredags. Og det er en ret nem rytme, synes jeg. Faktisk så nem, at jeg lige måtte ringe til fødegangen for at høre om Ellen nu er normal...!

Husker den første tid med Ivalo som kaotisk. Hun græd meget. Rigtig meget. Jeg får flash-backs til en tid med svedens angst dryppende ned af panden og ned af nakken og en følelse af utilstrækkelighed på grund af jeg ikke kunne levere den så livsnødvendige mælk, som jo er SÅ vigtig! (Ironi anvendt) En ild-rød Ivalo, der skreg og skreg - og som vi først efter 1½ måned fandt grunden - det var på grund af for lidt mad og ikke kolik. Brystbetændelse 4 gange og en evig halsen efter for at få mælkeproduktionen op. Smerter hver eneste gang Ivalo blev lagt til.

Men mest af alt husker jeg mit lille barn, der bare græd og græd og græd.

Allerede fra Ellen blev lagt til brystet første gang, mærkede jeg den så velkendte angst. Usikkerheden vældede frem og satte sig helt oppe i nakken og i skuldrene på mig. Den piblede frem i panden og i nakken - det nærmest løb ned af ryggen på mig. I lørdags fik jeg fat i lægevagten, der udskrev Dostinex til mig. Og jeg har nydt hvert øjeblik af Ellens liv siden.

Jeg føler mig bedre rustet til de kommentarer, der måtte komme - for jeg ved at denne løsning er den rigtige for os. Det var jeg ikke dengang Ivalo begyndte med flasken. Hver gang der kom et "amning ER jo det bedste - du prøvede jo kun i 1½ måned..." blev jeg ked af det. Jeg VIDSTE det godt - fik jo den ene folder efter den anden og hver gang jeg var til jordemodersamtale skulle vi lige snakke om amning og hvordan den bedst kom op at køre. Og ikke mindst hvor vigtigt det var at amme! I den lille bog vi fik hos jordemoderen (og lægen) var der flere kapitler om amning. Til "modermælkserstatning" var reserveret et lille afsnit a-la "hvis det af en eller anden grund ikke er muligt at amme, kan der benyttes modermælkserstatning". Og så ikke mere om det.

Det er nærmest blevet et tabu at give flaske frem for at amme - at man skammer sig over ikke at kunne amme. For - "alle kan jo amme!"

20 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nej, ikke alle kan amme, men de fleste kan. Og der kan blive rigtig flotte/raske og sunde børn ud af flaskemad. Men amning er nemmere, og at foretrække, men absolut ikke for enhver pris. Man må være pragmatisk, og hvis det ikke lykkes, er flasken et udmærket alternativ. Barnet skal jo have mad for at vokse og blive sund, så held og lykke med dit flaskebarn. (Fordelen ved flasken er, at man kan blive aflastet som mor, idet man ikke er malkemaskine, men det er ilde hørt af mange). Og tillykke med den lille ny, hun ser dejlig ud.
KH Lisbeth

Tine sagde ...

Dejligt at det går så godt.
Jeg havde lidt af samme oplevelse som dig, med samme forskel på 1 og 2 barn.
Jeg har bagefter tænkt på, at man jo også bliver mere erfaren. Plus at man jo nu har et barn i forvejen man skal tage sig af, så man har ikke den samme tid til at bekymre sig.
Jeg ved ikke om det er rigtigt, men bare en teori.
Bare nyd det.
Men det gør du jo også :-)

Britta sagde ...

Hvor er det dejligt at I allerede er kommet ind i en rytme. Og selvom du mærkede panikken, så fik du ringet til lægen i en fart, så der ikke skete mere og mon ikke det skyldes at du denne gang har lidt mere erfaring på mor-området? Og er blevet en smule ældre...

jeanette hegaard sagde ...

Nej ikke alle børn kan nøjes med amning. Samtlige af mine 4 drenge har været på flaske + amning fra de var 4 uger gammel. Jeg har ikke haft mad nok til dem. ALLE 4 gange har jeg været igennem en mdr. med gråd, lige som du var med Ivalo. Men med et "mælken skal jo lige løbe til" og "jamen det tager tid at amme, jeg sad der også hele tiden" som en konstant rungende lyd i mit trætte hoved, ja, så skulle det prøves. Men alfa og omega er, at hver gang jeg har overgivet mig til flasken, har jeg fået nogle helt "nye" unger. Jeg kender angsten Julia. Jeg ville rigtig gerne have kunnet amme mine børn, det skal der ikke være tvivl om. Men nogen gange skal man lige tænke over for hvis skyld det er man bliver ved.
Hilsner Jeanette Hegaard

Anonym sagde ...

nej du er bestemt ikke alene i forhold til den "dårlige ammestemme" der sidder i baghovedet og alle de velmenene kommentare og råd man får. jeg har lige født nr. 3 og amningen fungerede bare ikke ved de to første, så jeg var som du meget nervøs for alt det med mad til den lille prinsesse. Men denne gang ville jeg ikke lade mig påvirke af alt den snak...... resultatet er en dejlig baby jeg kan amme og give sutteflaske når det andet ikke lige fungere, det er perfekt.
og så vil jeg bare lige fortælle atde to store (8 og 10 år) der er vókset op med flaske begge er store og sunde børn der aldrig er syge og ikke har nogen form for allergi og hvad man ellers taler om. Så "bring on the bottle girls"

mange hilsner og stort tillykke med vidunderet

christina

Julia Zahle sagde ...

Rart at vide jeg ikke er den eneste, med samme erfaring.

Der skal heller ikke sås tvivl om jeg gerne ammede. Hellere end gerne.

Nu er hele min "ammesituation" en del mere nuanceret end beskrevet - der er mange flere faktorer til jeg ikke ammer denne gang. Jeg gik hele graviditeten og forberedte mig selv på at DENNE gang SKULLE amningen fungere - Ellen skulle lægges til på den rigtige måde, jeg skulle lære at amme diskret og ikke i tvillingestillng, som jeg ikke kan få til at fungere uden at hive hele piv-tøjet frem til skue. Jeg skulle sidde nede på cafeen, til mødregruppe, i sofaen, ude på Uni - og amme og være helt cool med det. Ellen skulle spise lige tilpas og jeg skulle frem for alt IKKE ud i 4 (!) brystbetændelser igen. For denne gang skulle det hele fungere godt.

Og det fungerer godt - med flasken denne gang. Og sådan skal det være, har vi bestemt. Det skal fungere godt.

kludemutter sagde ...

Det er dejligt at læse du har fundet en løsning der virker. Det må da være det vigtigste. Mine har heller ikke fået bryst ret længe der var ikke nok mælk, og jeg havde simpelhen ikke den ro der skal til.
Så kære Julia i er ganske normale begge 2 ;))

Tina Mølgaard Andersen sagde ...

Ja, mange kan amme men ikke alle.

Jeg var selv en af de "heldige" men hvis ikke det var lykkedes ja så var der ikke noget at gøre ved det.

Det vigtigste er vel at barnet trives, og din lille Ellen lyder til at stortrives.

Fortsæt med at nyd det!!!

Nanna sagde ...

Dejligt du kan nyde din lille pige. Amning er en sag, der vist ligger alle mødre på hjertet. Det eneste jeg ikke forstår, det er hvorfor hele resten af verden, altid skal kommentere det også. Om man så giver sin lille dejlige pige mælk fra en flaske, eller vælger at amme sin store 2-årige. Det må da gælde om at det fungere for mor og barn. Så kan resten af verden vel være glad ved det.

Kh Nanna

Julia Zahle sagde ...

Nanna - det er jo det!! Det kan ikke røre mig en flyvende fis om man så giver sit 4 årige barn en ammetår. Det er en privat sag - ikke noget nogen skal blande sig i, men som alligevel høster en masse kommentarer.

Men heldigvis er der også en masse (og det er jo de fleste) som ikke bander sig.

Tina sagde ...

Jeg havde samme oplevelse med Nanna, som du havde med Ivalo... amningen var et rent helvede, for nu at sige det ligeud! Alt i alt endte det hele i en fødselsdepression...

Dette var også en langt længere historie der også handlede om at jeg havde sat mig i hovedet at jeg ikke kunne amme pga. at jeg nærmest ingen bryster havde.

Lykken kom langsomt med flasken!!
Så jeg er glad for at læse at du tager en beslutning og står ved den... Den første tid skal NYDES og ikke være et rent mareridt :) KNUS herfra!!

Fru Schwartz sagde ...

For filan, hvor er det en sund beslutning, Julia!

Jeg har ammet begge, jeg har ammet meget, ofte og længe - min sp kaldte mig en god amme! Men det holdt hårdt med Laura...det var rigtigt svært at få gang i den gode amning med hende, og havde hun været barn nr. 2, så havde jeg meddelt neonatal at vi gav flaske! Men ammepolitikken kørte for fuld tryk og jeg var usikker førstegangsmor!

Da Lærke skulle til at have mad på neonatal spurgte de om jeg ville amme eller vi skulle give flaske...det elskede jeg dem for, de skønne sygeplejersker!

Kærligst Helle

Charlotte Illum Larsen sagde ...

Jeg kunne ikke amme - men det var altså også dejligt at give flaske - så kunne hele familien også være med... og jeg kunne få lidt frihed engang imellem... jeg nød det. Hilsner fra Ærø

Rie Nielsen sagde ...

Gør hvad du har lyst til. Jeg har kun et barn og kan ikke få flere, desværre. Men det med at amme, kan jo være rigtigt svært. Jeg fik min søn 5 uger for tidligt og vi lå på neonatals afd. på Hillerød sygehus. Og de første dage var der altid en sygeplejeske til at vejlede og hjælpe ved amningen.Det var jeg utrolig glad for, jeg havde gået og tænkt meget over om jeg skulle amme eller give flaske fordi både min mor og min søster ikke kunne amme. Egenligt burde vi alle have et kursus, for jeg tror at der er mange der opgi´r undervejs. Min søster opgav ved det første barn, men ved andet barn, brugte hun nogle af de teknikker jeg havde fået på afd. men hun måtte opgive efter et par måneder og gik over til flaske, og hendes to "flaskebørn" trives ligeså godt som mit "ammebarn". Brug dine bekrymringer på den andet istedet. Alt lykke og vel til din dejlige familie.
Knus Rie

Linda sagde ...

Altså....Jeg tror at al den fokus på at "man skal helst amme" handler om at undgå "amerikanisering" (de er SÅ skøre, de amerikanere), for derovre ammer de jo ikke, ifølge TV (men de har jo heller ingen barselsorlov, så det giver sig selv). Man skal lige have banket ind med 7-tommerssøm at det er skide praktisk og sundt og ikke spor incestuøst. Og hurra for det, et eller andet sted, så længe de ikke finder på at folk skal føde hjemme, for det er jo ikke farligt at føde (aaarrrg!).
Jeg sendte mange tanker til alle de, der ikke kan amme, i den korte periode jeg måtte pumpe ud i stedet for at lægge til, nøj hvor var det besværligt! Hele tiden være 5 minutter på forkant med hvornår lillebabyen bliver sulten (og de har jo så forudsigelige rytmer) og spule og skolde og hvor skal mælken så opbevares og hov skal det ikke lige varmes....
Så istedet for at bræge op og blande sig i hvorfor du dog ikke ammer, så burde de emsige mennesker lige tænke på hvor meget mere arbejde der skal lægges for dagen med et flaskebarn. Du springer altså ikke over hvor gærdet er lavest! Knejs med nakken og hold hovedet højt, valget er helt dit og ingen skal blande sig, bortset fra Ellen :o)
kh Linda

og i øvrigt - så stopfodrer de selvsamme ammeprædikere nok deres børn med E-numre og colaer osv.... der er jo balance i systemet ;o)

strikkeforsker sagde ...

Hvad der fungerer for familien er det rigtige valg. Det er ikke hvad en flok ammefascister skriver i deres propaganda. En lang række af deres såkaldt videnskabelige påstande er temlig tynde og holder ikke til nærmere undersøgelse.

Jeps, information om flasker mangler totalt i materialet, ikke engang noget så simpelt, som hvordan man steriliserer og varmer dem givese der anvisninger på. Det påpegede jeg til en jordemoder, det blev totalt sammensnerpet... Hvad der heller ikke står er at ved 4 mdr får 40 % af babyer mme (helt eller delvist).

Som Linda - Hold k*ft hvor er det trælst at rengøre og fjerne kalk fra flasker :-)

Julia Zahle sagde ...

*GG* Tænk - i forhold til at amme - så synes vi slet ikke det er trælst eller besværligt at give flaske. Det ER bare den bedste måde for os.

Ivalo har i øvrigt været minimalt syg i forhold til de babyer jeg kender.

Jeg håber sådan vi får den samme sundhedspljerske som vi havde med Ivalo. Hun støttede os i at jeg ville amme - men efter den 3. brystbetændelse kom hun med en lille bemærkning - man skal ikke amme for hver en pris. Og hun er sammen med min læge - den eneste i hele sundhedssystemet, der uden forbehold har støttet os i at smide ammeindlæggene og starte på "shakeren".

Frida sagde ...

Hej Julia. Der ligger en lille award til dig inde på min blog :)

Johanne sagde ...

TILLYKKEN MED FLASKEN, godt valgt!
Jeg hader at amme - ha - der slap det ud...
Min ældste var et mareridt at amme, men jeg så først hvor galt det egentilg var da vi en aften endte i at manden måtte holde ungen og jeg holdt yveret - og så gik vi ellers rundt i stuen... for sp sagde jo at det nok skulle komme! (hvor autoritetstro kan man være?)
2. gang viste samme mønster sig hurtigt og flaskerne blev fundet frem igen.
3. og 4. barn fik slet ikke chancen for at prøve - jeg gad ganske enkelt ikke det kaos igen.

Og nej, - jeg synes heller ikke flasker er bøvlede!

Stort knus fra flaskeklubben - og tillykke med din fine familie

Ellen Kathrine sagde ...

Kære Julia!
Et stort tillykke med din dejlige fine pige- og med at hun allerede nu har en "rytme".
Da Pernille var ca 7 mdr. stoppede vores amning fordi jeg tog på strikkefestival.... men ih hvor havde jeg glædet mig alle de gange om natten det var mig der fodrede hende til den friweekend uden et barn ved brystet.... jeg har nydt nærheden med hende- men den får man jo også når man giver flaske, og så har jeg en teori om at børn i den første tid skal have det mad de kan få indenbords- og lige så tit de har lyst, selv om min oplevelse ofte har været: "Nej, er hun nu sulten igen, hun spiser da hele tiden!" - ja ?.. så skriger hun da ikke imens vel? - og bagefter sover hun og fordøjer maden og alle verdens nye input :-).
Nu er jeg gravid med nr. 2 med termin start september og regner da med at der skal ammes igen, selv om starten var lidt svær sidst gik det jo godt, måske fordi personalet på Esbjerg sygehus gjorde utroligt meget ud af at lære os mødre at amme. Men du har fuldstændig ret i, at vores sundhedssystem ikke lægger op til begge muligheder som ligeværdige løsninger, hvilket man som nybagt mor nok er lidt følsom overfor... Men sådan er der jo flere emner som ikke bliver drøftet indgående hos jordemoderen: Kejsersnit f.eks.. idag får godt 20 % kejsersnit- hvor mange der er akutte ved jeg ikke- men al fødselsforberedelse handler om alm. fødsel, og det virker som om de gode gl. jordemødre ser det som et nederlag at få et kejsersnit- "kæmp hårdt nok og det er ikke nødvendigt"- jeg ved godt jeg generaliserer, men jeg synes "systemet" har nogle holdninger som man kan komme til at kæmpe lidt imod- hvilket kan medføre dårligt humør oveni den manglende nattesøvn :-)..

- og så lige ros til din lækre kjole til den lille- kan mønstret findes andre steder end på Ravalry? for jeg har endnu ikke haft tid til at komme ind idet ...