Clapotis

Clapotis. Lige nu nummer 7860 inde på Ravelry. Meget populær og jeg kan godt forstå det. Den sidder godt på. Den smyger sig og er pæn på både vrang og ret-siden. Min er strikket op i Coral - det gode tilbud fra Bilka og der er lige præcis 380 gram lækker varm uld til at sørge for jeg ikke mærker når det trækker ude på Uni. Jeg er vild med den. Ægte tv-strik og eneste små-trælse ved dette stykke strik er at jeg nåede at blive træt af hjælpe maskerne med at løbe. Og det er jo let sluppen, synes jeg.

Jeg har rigtig fået øjnene op for Kate Gilberts design. Mit næste problem er at jeg skal beslutte mig for hvad for et jeg skal strikke. Sunrise Circle Jacket - men jeg er gået lidt kold i den, da jeg allerede har strikket et helt rygstykke og så irriterer spindeolien mig i det garn, jeg har fundet en strikkefasthed i. Jeg skal egentlig bare have vasket det... Equestrian Blazer - lige til at fremhæve den smule talje jeg har. A Cardigan for Arwen med de smukke kabler og hætte. Kan I se, hvor hårdt det er for mig?? *G*