To studie-planer:

Den ene er "hard-core" - den anden er... ikke så hard-core.

Det handler om de fag, jeg mangler, i forhold til det hold jeg er på. Om at jeg gerne vil være færdig på nomeret tid. Det vil sige at det slet ikke kan ses, at jeg har fået Ellen undervejs.

Så jeg har været hos min faglige vejleder (som iøvrigt er både sød og dygtig til sit arbejde) der har stykket to forskellige studie-planer sammen til mig.

Efter samtaler med Ålen og megen overvejelse er jeg kommet frem til at jeg vælger den hard-core. Hvis det bliver for meget for mig (og min familie) kan jeg hoppe fra det ene fag og tage det senere. Men det betyder at jeg ikke længere skal have søvnløse nætter over de manglende fag, den eksamen jeg dumpede og skulle have været op til re-eksamen ved. Jeg missede jo en frygtelig masse timer da jeg rendte rundt og kastede op hele tiden. Og siden det fag ikke bliver udbudt igen, vælger jeg at tage det fag om - og kan på den måde komme til forelæsningerne og dermed også gå til eksamen uden at føle jeg famler i blinde.

Alt i alt en win-win situation. Det giver ro at have en plan. At vide hvad der skal ske og vide at det, jeg gør er ok. At jeg ikke har løse ender - at alt er besluttet. Sidder og tænker på Egon Olsen og hans temmelig beslutsomme blik når han siger: "Jeg har en plan".

Det har jeg også - og det er fedt! Nu håber jeg bare min plan virker bedre end hans plejer at gøre...

Og med hensyn til strik? Tja. Der er strikket ufattelig lidt siden i mandags. Jeg har læst og forberedt mig. Og været så træt, at ikke engang mine pinde kunne holde mig vågen. På en måde er det fedt. Jeg elsker at være igang igen - men en gang i mellem er der tid til en pind eller to. Og jeg har da også mit strikketøj med i skole... jeg er jo optimist!