Savnede at sove længe igår. Det blev indfriet idag.
Ellen og jeg vågnede klokken 20 i 10. Jeg var helt forvirret et kort øjeblik, men fik hurtig gang i kaffemaskinen og noget morgenmad til Ellen. Ålen var taget afsted på arbejde for længst - og Ivalo er ude ved Mormor. Hun elsker det derude. Hun har enddog fået sit eget "værelse" - altså Mormors soveværelse, som hun nu har overtaget. Det barn har overtaget på sin Mormor... sådan helt generelt... :-)
Jeg har jo det her "studie-uge"-noget og synes det er lidt trælst = spild af god tid. der kunne bruges til forelæsninger. Jeg kunne skrive mine håndskrevne notater ind, men de fungerer jo fint som de er... for jeg er ikke bagud. Jeg er helt og aldeles "med" det her semester. Og det er en meget dejlig følelse. For jeg ved der kommer knald på de mange næste semestre. Har fået lavet en studieplan, der gør jeg får indhentet mine manglende fag/eksamener - "hardcore" ifølge min faglige vejleder, men ikke noget, der kan justeres lidt på hvis jeg får taget munden for fuld. Jeg er optimistisk og gør i hvert fald et forsøg.
Jeg har iøvrigt fået strikket lidt. Nogen vaskeskluds-fisk - som Ivalo er tem´li´ fjollet med. Men er også igang med en trøje til mig selv. Hæklet - i een af mine yndlings-grønne farver. Bare vent, den bliver SÅ lækker!
Ellers vælter inspirationen over mig. En Rabens-inspireret-poncho-krave bare med snoninger i stedet for perlestrik. (At jeg har fået en hel bog med snonings-mønstre har bestemt sat tankerne igang). Har også en trøje til Ellen, jeg skal have pillet op - strikkefastheden var helt hen i vejret - men det tjekkede jeg selvfølgelig først EFTER 15 centimeters glatstrik. Jeg kan konstatere jeg strikker stramt.
Og så vil jeg gerne udgive opskriften på min Rockin´Cowl, men mit notat-hæfte er pist væk. Så indtil jeg finder det, må I have tålmodighed. (I kan jo bestille Silkie-socks-that-rock-imens...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar