Hvor er det...?

... der er de der go´e garnbutikker i København?

For jeg skal ud af Odense på fredag!

Og det er uledsaget udgang - jeg har nogen timer derovre før jeg skal mødes med Mette, måske er der nogen, der gi´r en kop kaffe? Jeg tager selvfølgelig strikke- og snakketøjet med, en lydbog og mine useje ørebøffer.

Jeg er rigtig jysk, når jeg er i København - på en eller anden måde er det som om min accent forstærkes til det jyske og min stedsans bliver så ringe at jeg ikke kan finde rundt i min strikketaske. Arj, strikketasken kan jeg nu altid finde rundt i, men I ved hvad jeg mener, ikk´oss?

Og dette er endnu et billede-løst indlæg. Jeg har ikke noget at vise frem! Kun et ærme, men det er der ikke meget sjov i. Ren glatstrik med ribkant. En smule kedsomt at vise frem, synes jeg. Jeg har ikke strikket megetBilleder af mine smuksakker kan det heller ikke blive til, da batteriet lader. Har ellers fået et par gode nogen her til aften. Og et par af en leverpostejmad, fordi jeg ikke gad skændes med Ivalo om hvor fedt det nu er at have billeder af en leverpostejmad. Man må vælge sine kampe.

Lortemor-overskiften fra igår var vidst lidt overdrevet, for jeg føler mig ikke som en lortemor. I hvet fald har det været sjældent, jeg virkelig har følt mig som en lortemor (for eksempel dengang Ellen faldt ud af barnevognen). Faktisk synes jeg at jeg er ret god til det der Mor-noget. Jeg mener, der er stadig de mange usikkerheds-momenter, men størstedelen af tiden klarer Ålen og jeg det godt.

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Alt afhængig af tid så er dette nogle muligheder:

Sommerfuglen - de har en hjemmeside du kan undersøge. Fører blandt andet Rowan, Isager og Design-club. Personalet er meget, meget flinke.

På Østerbro ligger garnstuen, her er der garnstudio, lidt du store alpakka, hjertegarn mv. Ejeren er meget, meget flink.

Frederiksberg har bl.a. Jorun garn. Hun har meget "rigtigt" uld af den slags der godt må kradse lidt og være slidstærkt.

Og så må du besøge Bette Design, der har butik i en sidegade til strøget. Hun er noget af det flinkeste. Fører hele garnstudio sortimentet plus noget uldgarn i stil med isager (bare billigere).

På Ravelry er der en Københavner gruppe der har diskuteret ynglingsbutikker. Du kunne læse den tråd for yderligere information.

God fornøjelse

Anonym sagde ...

Jamen jamen.. Jeg skal også den vej på fredag, men jo kun til Høje Taastrup, så I må klare jer selv ;O) Ha en god dag, du jyske kvinde( du er da ikke spor jysk Julia) Vi ses Julia!! På Fanø.... om lang tid.

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Jeg giver da gerne en kop kaffe! Vi kunne jo mødes et sted og ose rundt i garnbutikker og så snuppe en kop mokka?
Eneste krav? At jeg må medbringe Mini! ;)
Hvis du har lyst kan du fly mig en besked på lykkefanten (ad) hotmail (dot) com
Kh Karen S

Anonym sagde ...

Enig i Bette Design og Sommerfuglen..men så er der Uldstedet i Fiolstræde og Isager der lige har åbnet en lille,men sød,butik på Hjørnet ind til Kongens Have...her kan du google de præcise adresser :-) god fornøjelse ..jeg nupper turen i dag
:-)

strikkeforsker sagde ...

Butikker, der har noget, du ikke kan få i Odense.
Sommerfuglen er fast stop på min Tour de København. Der er utrolig søde og hjælpsomme. De har og en stor broderisektion - den sidste del plejer at koster mig dyrt, hver gang, jeg er er der. Nå ja og så har de Jane Hamilton knapper.

Bette design og Wilferts er og så gode. Wilferts er vældig glad for tykt garn, så det er noget for dig.

Johanne sagde ...

Uldstedet i Fiolstræde - jeg forsumper fuldstændig når jeg kommer derned :-)

God tur!

Sascha sagde ...

sjovt..blir os totalt "lige kommet ind med 16-toget" når jeg er i kbh. og jeg er endda kun fra midt/sydsjælland. Kan kun finde udaf at tage toget & metroen til en to-tre steder. Resten er af tiden er jeg bare helt "øøøøøh?!".

Håber du får en god tur:)

Birgitte sagde ...

Jeg ville også sige Isagers nye butik i et af de små huse langs Kongens Have (har adresse på Kronprinsessegade 1), Sommerfuglen (på Vandkunsten) og Bette Design (ca. midt på Klosterstræde).
Efter at have resideret i Kbh i snart 5 år føler jeg mig knapt så jysk (måske fordi jeg har lært at finde rundt og ovenikøbet kan vise folk vej til Gråbrødre Torv - et sted jeg i starten havde lidt problemer med at finde...;)) - på den anden side kan man jo også bare være stolt af at være jysk (ligesom en hel del af de andre indbyggere...). Rigtig go' tur!!

hjemmemortil9 sagde ...

Åh rigtig god tur - og held og lykke med at finde rundt. Jeg er københavner men er jo rigtig jysk gift gennem mange år nu - og alligevel føler jeg mig så meget hjemme når jeg arriverer til København...uhhh sådan en tour-alalene-mor er så fedt! HERLIGT!!!

Mette sagde ...

arh men, det bliver så godt at få dig herover på visit :-)

jeg ville også sende dig til Jorun og Wilferts på frederiksberg, sammen med Mariahønen.

Bette, Sommerfuglen, Uldstedet og den anden skråt overfor på hjørnet (Strikkeboden?)inde i byen. Og så snuppe Isagers nye butik med.

På østerbro ville jeg droppe garnstuen og gå i blink i stedet for (men så vidt jeg ved er hun lukket i februar?) - ikke at der er noget i vejen med garnstuen, men udvalget er næsten kun garnstudio - og det har du jo set hos bette.

Nikoline garn på nørrebro har tilsvarende udvalg - og giver studierabat på 10 %.

Men mon ikke du har rigeligt i de 5 inde i byen? - så ved jeg også hvor jeg skal samle dig op henne ;-)

Glæder mig!
Knus