Min dag har været lang,

... men absolut god! Faktisk er jeg "oppe" igen efter en træls eksamensperiode - og kan igen se solen selv gennem den tætte tåge, der lå om Odense i formiddags.

Jeg er kommet til det der hedder Europa i Verden 2 i mit studie, som så at sige handler om de lange linier i Europæisk historie. Vi er nu nået til 1650´erne og opad - og det interesserer mig meget.

Jeg elsker at sidde derude fra morgenenstunden og læse, læse det igennem igen mens jeg overstreger og til slut det allersjoveste: At skrive notater ind mens jeg læser. Det er den måde jeg lærer bedst på. Det er tidskrævende, men det er nu engang det, der skal til, hvis det skal hænge fast i knolden på mig. Og den tid vi er kommet til gør det bare til en leg at læse.

Efter eksamens-krisen (jeg bestod ikke min mundtlige prøve og den skriftlige er der ikke kommet svar på endnu) har jeg haft studiet til revision. Jeg har udviklet en underlig eksamensangst siden jeg begyndte på Universitet - og den skal rystes af. Det arbejdes der på. Det sidste semester har der været for meget knald på - på grund af jeg valgte ikke at holde decideret barsel - det har jeg valgt at tage konsekvensen af og har nu skåret 2 fag af dette semester.

Fra jeg fik talt med min Faglige Vejleder og Vejlednings-kontoret blev klart for mig at jeg elsker mit studie - og at jeg stadig er en god student. Jeg nyder at gøre tingene ordentligt og sover ikke godt når jeg har sprunget over hvor gærdet er lavest. Jeg vil ikke springe over hvor gærdet er lavest fordi jeg ikke har tiden - og reelt ikke behøver at stresse mig igennem noget semester. Ikke på bekostning af min familie.

Men - jeg er så glad. Jeg har fået troen på mig selv tilbage og det giver luft og overskud.

Ellen er begyndt i vuggestue - samme sted som Ivalo - og det som smurt. Hun tager verden med storm og smil på læben - og har turbo på sine små kravletag når hun indtager Pakhuset. Hun er sej, er hun.

Der er en verden til forskel på mine to pigers temperement. I hvert fald på dette område. Ivalo var et ½ år om at vænne sig til vuggestuen og græd hver morgen når vi afleverede hende. Ellen kravler op af pædagogerne og opdager næsten ikke at jeg går. Hun har selvfølgelig været derovre stort set hverdag, når jeg hentede Ivalo - og op til hendes vuggestuestart har jeg brugt meget, meget lang tid på at hente... *G*

Jeg er klart vokset som mor - jeg er mere sikker på mig selv og mine "principper" - og dette har klart smittet af på Ellen. Hun bliver for eksempel ikke "hoppet" i søvn (vi sad 45 minutter hver aften med Ivalo i armene det første år - på en træningsbold og nærmest "hoppede" hende i søvn, hvorefter vi var ved at dø af skræk for at hun skulle vågne når vi så lagde hende. Til gengæld sov hun hele natten og har altid gjort det), men bare lagt og falder selv i søvn - uden gråd eller utilfredshed - og er hun utilfreds, tager vi hende bare op en halv time længere. Dette er bare nogle eksempler, men jeg kan mærke, jeg er vokset. Som Mor altså.