Ellen og jeg...

... Ellen og jeg hyggeputter. Hun er hjemme i disse dage med høj feber og hvad der medfølger høj feber: skrøbeligt humør, lille appetit, skrigeture om natten og et temmelig konstant behov for sin mor. Og hun har mig. Helt tæt på, hvor hun kan høre mit hjerte og vejrtrækning. Og jeg har hende. Dér, hvor jeg kan lade min hånd nusse hendes lille ryg, give hende sutten, når den triller ud. Hvor jeg hurtigt kan tørre den lille ømme næse eller sende et smil og bare kysse den lille buttede hånd, mens den blidt nusser mig.

Det er svært ikke at nyde hun gider putte med mig, det lille myr. Hun har normalt så meget krudt i den lille numse at der knap er tid til at sidde stille mens der spises. Så vi får det bedste ud af det.

Bonus: en tand mere, der skal børstes.