"Bager Brun, han bager boller
bager boller, bager brød

Han får mel på sine hænder
og hans næse den er (indsæt selv farve)"

Ivalo lærte i vuggestuen denne lille sang, hvor det gælder at lave nogen fagter til. Ivalo´s version af sangen starter således: "Bager Brun, han boller..." Så det prøver vi så at lade være med at synge, når vi synger den herhjemme...

Jeg bager brød i dag. Skal mødes med Uni-pigerne - vi skal se film sammen - og spise aftensmad sammen. I brødet er der hvidløg, ost og oliven. I et af dem prøver jeg mig med noget chili-pesto - så det er en prøve - men det MÅ da smage godt... Ing?

Om lidt er brødene færdige og jeg vil hente Iwlo´en først, så hun kan besøge sin gamle vuggestue. Hun er ikke ked af det, når hun bliver afleveret, men snakker stadig meget om sine venner Dicte, Clara og buttetrolden Alfred. Så jeg håber på at de alle sammen er der, når vi kommer.

Jeg er i øvrigt ved at lave en strikkeprøve i Garnet. Jep, Garnet med stort G - det MÅ være mit ultimative kælegarn for tiden - altså mit sidst håndspunde. Hvad er DIT kælegarn?

3 kommentarer:

Susan sagde ...

Hej Julia.
Mit "kæle garn" er lige nu noget Noro strømpegarn.
Det ligger og kalder og prøver at lokke mig væk fra "ridder sweateren" men det er en bestillings opgave og hvis det ikke var fordi jeg har pillet forstykket op 2 gange havde den været færdig. Men jeg kan næsten ikke vente med at komme igang med min vest der skal strikkeis i Noro.
God aften til dig og uni-pigerne senere god påske til dig og din familie.
Hilsen
Susan

lykkefanten sagde ...

Skøn version!!! ;)
Mit kælegarn... hmmm, der er jo efterhånden så meget at vælge imellem, men mon ikke det er det malabrigo jeg efterhånden har skrabet mig til huse... eller måske det seneste håndspundne ;)
Kh Karen S

Frida sagde ...

Jeg tror, at min "kæle"-garn er Alpaca fra Drops. Jeg elsker det garn og så findes det i de smukkeste farver....faktiskt så er det så dejligt, at jeg køber og ejer masser af det, men det er FORRR godt til at strikke noget ud af, så jeg lagrer det i massevis...hmmm....måske skulle jeg tage det frem og strikke noget!!!