Jeg er dårlig til at være alene.

Sidder i vores fortelt. At Solen har skinnet, har jeg kun mærket på mine små ture til toiletbygningen og da jeg grillede mine kyllingespyd.

Joh. Jeg sidder her. Helt alene. Og der er en grund til det; re-eksamen. Jeg læser mine notater igennem for hvad der synes for mig som syvogtresenstyvende gang og jeg har nu stoppet galskaben. Jeg ved jo godt, hvad der er i vejen. Min nervøsitet. Og den kan jeg ikke læse mig fra.

Jeg tog herover i går og tager hjem i morgen. Og tager herover med min dejlige familie igen på fredag. Vi udnytter den allersidste rest af sommeren inden vi skal pakke hele herligheden sammen igen lige om lidt.

Jeg har en kæmpe bøtte garn og strikkebøger med - intet af det har jeg rørt endnu. Men det havde jeg heller ikke regnet med. Men med, det skal det!

Men grunden til, jeg ville skrible nogle ord ned, var en opringning jeg fik et par minutter siden. Det var et kendt nummer og jeg tog glad telefonen; men det var Ivalo, der lød i den anden ende. Jeg fik en klump i halsen med det samme og jeg brugte alle mine talenter på ikke at begynde at græde. Mit savn efter at holde om det lille liv og mærke hendes hænder og lugte til hendes viltre hår blev på et splitsekund så voldsomt at jeg brugte en masse energi ikke at arrangere et lift hjem til Odense og hjem til mine troldeunger.

Og jeg, der faktisk havde set frem til et par dage med alenetid og glædet mig til kun at skulle sørge for mig selv og mine behov...

Jeg synes det var lidt kedeligt i går aftes, da jeg lagde mig til at sove. Overvejede at lade fjernsynet stå tændt for at få lidt liv i vognen, men klukkede lidt af mig selv og slukkede og lå så nogen tid før jeg faldt i søvn.

Hvordan er jeg blevet så dårlig til at være alene? Når jeg tænker tilbage har jeg aldrig været ret dygtig til at være alene. Jeg er en selskabsløve og trives med liv og glade dage omkring mig. Jeg elsker min kaotiske hverdag med to småbørn og en Åle, der snorker. Højt.

Jeg er dårlig til at være alene. For lang tid ad gangen. Men det synes jeg er OK, for det viser bare jeg har noget at savne.

Jeg holder fri resten af dagen nu. Jeg får noget lydbog sat til ørerne og noget strik i hænderne i stedet for ørepropper og The Twentieth-Century World and Beoynd og word-dokumentet med notater.

Måske, jeg eeeendelig får mit Pi-sjal færdigt i dag?