Semesterstart med alle de ting, der følger med:
- læsning
- forkølelse. Jeg bliver forkølet HVER gang der er semesterstart.
- Ellen har skoldkopper. Godt nok kun 5. Heldigvis.
- Ivalo har vidst nok halsbetændelse. Skal til lægen om et par timer.
- Ålen arbejder mere end nogensinde. De har travlt dernede på Næsbyvej.
Til gengæld er jeg meget, meget begejstret for mine fag dette semster. Ingen obligatoriske fag, der strækker sig over for lang tid og dermed bliver udvandet. Ingen trælse fag, hvor man kan dumpe på grund af et komma, der er sat forkert.
Jeg har sagt goddag til Det Danske Demokratis Historie med en meget engageret underviser, der for nylig er blevet Phd i netop dette enme. Hvis jeg ikke allerede var engageret, ville hans interesse have smittet af på mig.
Så er det Historiebrug & Historieformidling, som er meget sigende. Vores indledende litteratur handler om oplevelsesøkonomien inden for museer, hvilket jeg finder meget spændende. Hvordan får man museerne med i oplevelsesøkonomien uden at give afkald på de 5 søjler inden for museumsloven?
Til sidst er der Sammenstød og sameksistens mellem Persien og den græske verden fra den trojanske krig til Alexander den Stores død. Antik-historie ligger ikke øverst på min liste af de mest interessante perioder, men igen betyder det meget hvilken underviser man har. Vores underviser i dette fag formidler en masse, masse viden og problemstillinger på en finurlig og humoristisk måde - og er god til at få diskussionen igang, så selv ikke-antik-interesserede får lyst til at deltage.
Næste semester skal have mit sidste områdefag og bachelor-seminar. En del af uddannselsen jeg på een og samme tid har set frem til og frygtet. Og igen - om et år er jeg på tilvalg og overbygningen og så begynder det RIGTIG sjove, hvor jeg kan tilrettelægge mine interesser mere specifikt og målrettet for specialet.
Men, mit liv går stærkt. På den gode måde og jeg gør hvad jeg kan for også at nyde det. For mit liv går stærkt på en helt anden måde end det gjorde for 9-10 år siden. Denne gang er der fremtid i planerne. Der ER i det hele taget planer og mål med hvad jeg bruger mit liv til. Og så kan en forkølelse, skoldkopper eller halsbetændelse ikke slå mig ud. Kom an, Liv! Jeg er klar!
2 kommentarer:
Ja engagerede, interesserede lærere er bare de bedste.
På seminariet havde vi en lærer i Kunst- og kulturhistorie, der kunne gøre selv det mest kedelige langtrukne og sværtforstålige spændende og interessant. Det var den samme lærer, der slæbte os på byvandringer, lærte os at Frederiksstadens hospital (Kunstindustrimuseet) er tegnet og bygget efter målene på datidens hospitalssenge og næsten brød grædende sammen da de smukke gamle funktionalistiske vinduer i huset henne om hjørnet skulle udskiftes med nye af plastik :)
Det lyder skønt med sådan et selv-planlagt semester.
Jeg skrev i sin tid bacheloropgave på Handelshøjskolen om kulturøkonomi og hvordan institutioner kan sætte sig selv på dagsordenen uden at kompromitere deres almennyttige formål og skulle godtgøre deres eksistens udfra et indtjeningsperspektiv. Rigtig spændende emne, som jeg bestemt deler din interesse i :-)
Send en kommentar