Tja - Wisp har længe været på min strikke-liste - jeg synes bare ikke det lykkedes mig at finde Garnet, men som så mange gange før, kom Noro mig til undsætning. Jeg har fuldt opskriften nøje - gik en halv pindstørrelse op til 5½ frem for 5 som den eneste ændring.
Garnet er Kureon Sock - og har igen været en fornøjelse at strikke med. Jeg er Noro-fan. Jeg elsker farverne, det ujævne og hvordan garnet sommetider kan være uforudsigeligt. Denne gang er det hele lykkedes rigtig godt, synes jeg. Når man er heldig og får et godt nøgle Noro, kan et halstørklæe forvandles til et smykke - denne gang har jeg endnu et smykke til samlingen! Jeg har desværre smidt banderolen ud, så jeg kan ikke fortælle hvad farvenummeret er.
Mønsteret var nemt at følge - instruktionerne er klare og der er dømt hurtig tilfredsstillelse - dette har ikke taget mig mange dage at strikke og jeg kan godt lide det kan bruges på så mange forskellige måder - jeg kommer nok til at bruge det mest som et halstørklæde og stola.
Tørklædet vejer 66 gram og er ca. 160 centimeter langt i tørklædetilstand.
4 kommentarer:
Hej Julia
Jeg vil såmænd bare gerne vide hvor mange gram garn du har brugt og hvilket færdigt mål du endte med at have. Det ser vildt flot og fnuglet ud. Jeg har nemlig også nogle nøgler ligende på lageret, som kunne forvandles til Wisp.
Mange hilsner fra Kis
Kis - jeg har ikke glemt dig. Har bare lidt travlt...
Hej Julia
Nu fik jeg da lige mine briller pudset helt gevaldigt, de må ha været helt nede i leverpostejen ;-)(pinligt)
Du har jo skrevet det nederst. Jeg har vist været fokuseret på billede og navn. Håber du tar dig en griner af mig :-) Smukt er det, ligesom dine to søde piger, hvem
jeg ofte glædes over at læse om.
Hilsen Kis
Kis, der er ikke noget i vejen med hverken dine briller eller øjne. Jeg tilføjede bare lige informationerne i indlægget tidligere i dag. :-)
Send en kommentar