Nogen dage er bedst til at lave strikkeprøver...


Jeg vil strikke Peaks Island Hood! Jeg vil strikke af lageret; og dette giver sådan set ikke nogen begrænsninger. Ikke andre end at jeg på forhånd har besluttet mig for hvilket garn, jeg vil bruge.

Jeg øver og øver. Altså på det der med at gøre mig umage med strikkeprøver. De er jo vigtige... ikke sandt? Jeg havde et eller andet sted besluttet på forhånd at det skulle være den varme rød/orange uld/alpaka-blanding, der skulle bruges. Men strikkefastheden er helt hen i vejret.

Normalt ville det ikke gøre mig så meget, tørklædet vil i dette tilfælde blive lidt bredere og det synes jeg ikke gøre noget. I følge opskriften skal der bruges 430 meter "worsted weight", hvilket er noget tyndere end det "bulky" garn, som Peru (fra Katia) er. Det kan jeg se bort fra - igen - det er jo et halstørklæde, jeg vil lave... og et stort og vamset tørklæde er lige, hvad jeg kunne tænke mig.

Men! Dette betyder så at der ikke vil være garn nok. Så ender tørklædet med at blive for kort - og det vil jeg ikke have. Så jeg må på den igen.

Jeg gik så igang med 2 nye strikkeprøver. Een med En Ukendt Grå Uld Fra Garn.dk (købt på lagersang sidste år) og Shetlandsuld sammen, hvilket lyn-hurtigt viste sig ikke at være helt rigigt, selvom farven blev god.

Men den Ukendte Grå Uld alene, viste sig at være helt rigtig. Efter vask var strikkeprøven forkert. Jeg havde strukket prøven lidt ud for at se hvordan det tog sig ud i strakt tilstand - fin prøve. Fint fald og fin farve. Selvom tørklædet ender med at være lidt for bredt, er det fint med mig.

Og strikkeprøven? Jeg har besluttet at jeg vil være ligeglad med strikkeprøven denne gang. Især efter jeg rent faktisk har lavet den... Det handler om at vide hvornår man kan bryde "reglerne".

Eksamen nærmer sig hastigt. Hvilket endnu ikke bekymrer mig synderligt. Men der er så mange små-trælse forberedelser - papirarbejde - og ikke enagng den sjove slags med at ordne notater, dem har jeg på computeren. Så - jeg får strikket! Små nemme projekter, strikkeprøver og færdiggørelse af gamle VIP´er, mens papir-nusseriet langsomt bliver færdigt. Endnu et Aestlight Sjal er færdigt og jeg har båret det hele ugen. Jeg kalder den mit "Lime & Lemon"-sjal. Gæt selv hvorfor... ;-) Mere om det i et andet indlæg.

Og så vil jeg gerne sige at jeg føler mig meget beæret over at Julia valgte mig i sin artikel i Femina. Jeg sidder stadig og rødmer, når jeg tænker på det. Især, når jeg tænker på de andre super-kreative bloggere, hun også nævner. Tak, Julia.

Så til sidst: Jeg har nu tabt mig 12 kilo. Det er mange pakker smør. Men så længe, jeg taber mig, vil jeg ikke strikke sweatre. Men - det kribler og krabler i fingrene på mig og det er endnu en motivation for mig - det holder gejsten oppe! Du kan se min Strikke-Kø lige her - måske du kan blive inspireret? Jeg har et mål - og det virker realistisk!

3 kommentarer:

Susanne sagde ...

Hvor sejt at du har tabt dig så meget !! Skidt med om det går hurtigt.... bare der sker en lille smule hele tiden.
Jeg springer din strikke-kø over, er ved at "drukne" i alle de ting jeg gerne vil lave :o)
Kærlig hilsen
Susanne i Silkeborg, som læser med men ikke er god til at kommentere.

ulla sagde ...

12 kg, hvor er det bare godt gået!! Gid det var mig;-) Hvad er din opskrift??

Jane sagde ...

Det er SÅ sejt at du har tabt dig 12 kg. Ligesom Ulla vil jeg også gerne ha´ en opskrift på det ;-)
Nej ikke hele opskriften, jeg ved jo inderst inde godt hvad der skal til, men hvis du har et eller andet helt vildt godt tip så frem i lyset med det :-)