Novemberhygge

Det er som om min tålmodighed lige for tiden er mindsket. Jeg bliver hurtigere tvær og træls og det er mest synd for familien. Det er nok en kombination af for få timers søvn. Jeg er een af de mennesker, der helst skal sove 8-10 timer for at være udhvilet og derfor går jeg oftest også ret tidligt i seng, da jeg står tidligt op. Det skal jeg blive bedre til. Inden mand og børn bliver alt for trætte af mig.

Vejret generer mig ikke - jeg omfavner mørket og den grå dag; fylder den som oftest med pangfarver og rød læbestift. Der tændes lys i køkken og stue og især Ivalo og jeg nyder at se lyset danse. Den røde stjerne giver et varmt lys i stuen og jeg glædes over hyggestemningen fylder mest; trods mig og mit dårlige humør.

Og Kjole-med-perlebesat-bærestykket er pillet op igen. Jeg havde strikket bærestykket færdigt og lukket af til ærmer, strikket 10-12 rækker glatstrik, da jeg lægger mærke til at kjolen sidder temmelig langt oppe i armhulen på modellen i bogen. Jeg tænker så at jeg lige ville smide kjolen over hovedet og dette bekræfter hurtigt at den sidder trælst under ærmet. Da jeg så vil pille det glatstrikkede stykke op, går det galt og i stedet for at sidde og blive irriteret over mit fumleri, er jeg startet forfra på bærestykket.

I mellemtiden har jeg tænkt over hvordan jeg vil lave Kjole-med-perlebesat-bærestykke bedre. Jeg holder mig til bærestykket, men i stedet for at lukke af, vil jeg strikke raglan til den passer under armene og strikke korte ærmer på. Den vil så ikke ende som en kjole, men gerne som tunika - hvis der er garn nok. Jeg må på den igen!