Ellen taler.
Vi drikker "affie" og bliver "ørstige". Hun "æser bog" og leger med "gukke". Hun synes jeg skal lugte til hendes "føjjer" og sige "puuuuuha" og så elsker hun at blive "ildet". Hun bruger stadig "ma" og har endelig lært at "ma" bliver i sengen, når vi står op. Hun synes det er sjovest, når hun får lov at vælge "bleeeh" og hun synes hun er så fin med "bænder" i "hååååårh".
Jeg husker hvor sjovt det var da, Ivalo begyndte at tale og hun kommer stadig med mange charmerende guldkorn.
"Mor, Ellen aber efter mig, men selvom jeg aber væk fra hende, bliver hun ved med at abe efter mig!"
"Det er bare HUNDE-varmt/koldt/sjovt"
"Jeg er HUNDE-sulten/træt"
1 kommentar:
hihi, den med aben er rigtig sød og et godt eksempel på børns helt autonome sprogbrug:)
Send en kommentar