Nessie i halv-vante-version

Jeg har strikket 3 stk - den første blev for lille og jeg indså den kunne strikkes på en mere smart måde. Men det sidste par, de blev helt rigtige! Altså lige bortset fra at jeg vendte vendestrikken på flæsen omvendt på den ene halvvante, men jeg har nu valgt at se det som en (tilfældig) designmæssig feature.

Jeg har ikke skrevet opskriften ned på nogen pæn måde, faktisk er det de notater, jeg skrev ned, mens jeg strikkede. Jeg har ikke fået alle detaljer med omkring flæsen, men der skal bare lige laves et par vendestrik mere, så er vanten færdig.

Og opskriften findes ikke på dansk endnu. Men - skulle I have mod på at strikke dem alligevel, kan I daffe over på Ravelry [Nessie Mitt: Ravelry] og prøve at se om I kan aflure mine elektroniske krummelurer og krusseseduller.

Inspirationen kommer fra Nessie-tørklædet og fra en tur til Langesøskoven, hvor Ivalo havde en veninde Anna med. Da bildte jeg dem ind at der boede et søuhyre i søen! "Arj, passer det?" spurgte Anna. Jeg kiggede hende direkte i øjnene og sagde "Ja". Bladet symbolerer skoven og flæsen minder om Nessie.

Garnet er Rowan 4 ply Soft og jeg har strikket på pind 3½.



6 kommentarer:

christunte sagde ...

Hvor er den flot!
Og jo - jeg kender sandelig også monsteret i Langesø. (dejligt område, forresten. Til jul er der både juletræssalg og gløgg, så vidt jeg husker. Resten af året er der bare dejligt!)

Lykke sagde ...

Sikke et fint mønster :-)

Maria sagde ...

Sikken en fed vante... Og helt umulig for mig at strikke! ;-)

Beate sagde ...

Rigtig flot arbejde ;-)

Beate sagde ...

Rigtig flot arbejde ;-)

marenuthaug sagde ...

'kæft hvor er de fine!!! Jeg vil også have sådan nogle! Har endda en "mormor" i familien, som er skide god til at strikke, men tror desværre ikke hun kan forstå engelsk, så opskriften fatter hun ikke en skid af. Og jeg fatter selv så lidt af det at strikke at jeg umuligt kan oversætte den. Men altså NEJ HVOR ER DE FINE!!

Kh
Maren