Ellen er syg. Med ondt i det lillebitte øre og feber. Det begyndte i nat og vi har været generøse med panodil og næsedråber. Det gør det hele lidt sjovere. Ellen spæner for eksempel rundt i huset og synger "otteogtyve skal der stå, på min moars lilletå" i de smukkeste toner. For 1 time siden hang hun slattent i autostolen på vej ned til lægevagten.
Ellen har aldrig været rigtig god til at være super-syg. Hendes humør er ukueligt og hun smiler og er med på en kildetur, hver gang jeg tilbyder hende een. Hun er det gladeste barn, jeg nogensinde har mødt.
2 kommentarer:
Rigtig god bedring til det kaere barn og saa haaber jeg I har overstaaet baktusserne for denne gang!
Ingen hvile for dere, skjønner jeg. Godt hun har humøret i orden idet minste. Men så er hun da inderlig søt også!
Send en kommentar