Nessie morferer sig til nye eventyr!

Nu håber jeg I kan se billedet af endnu en af mine Yndlings-Nessie´er - ellers må I hoppe ind på Ravelry og se Sabines smukke version lige HER.

Det er da en idé, man kan tage og føle på - som jeg kan lure, har hun strikket en hestetømme, blade og blomster, hvor hun først har vævet hestetømmen ind i hulrækken og derefter syet blade og blomster på. Genialt!

Jeg tror, der kan skrives et eventyr ud fra denne Nessie; om feer, glimmer og fortryllede skove. Om magi og ønske-vandløb. Om bare tæer i blød skovbund og duft af svampe, bark og muld. Ikke at forglemme regnbue-broer, der fører til hemmelige huler og uhyggelige laguner, der huser trold-kvinder med kedler af gift. Om hjælpende snegle, der kan suse til hjælp og glimmer-indhyllede vinger, der er så tynde, at usynlige edderkopper bor på dem.

Jeg er gået i spinde-tanker - jeg skal finde nogle farver, der minder om dette og gøre det efter!

8 kommentarer:

Essie B. sagde ...

Hvor er den vild! Vildt flot! Nessie gone 'fantasiacally' wild. Jeg er pt i gang med en sort/koks nessie med et lille strejf af guld. Så fuldstændig anderledes end den frodige madam nessie i dit indlæg, men stadig nessie. Yeah.

Pernille sagde ...

Åh ja, feer og drømme - helt sikkert :)

Frau Putz sagde ...

Mums! Skønne farver og sikke nogle fantasier den starter ;)

Dejligt, når der bliver brygget videre på opskrifter, så de får deres helt eget præg.

Irene sagde ...

Jeg er også helt vild med dine Nessie´er og var bare nød til at strikke en til mig selv. For sådan én måtte jeg bare eje.
Tak fordi du ville dele Nessie med os andre.
Du kan se min på min hjemmeside www.ikn-design.dk

1funkyknitwit sagde ...

WOW ! what colour and it turned out lovely !

ems:-) sagde ...

Rett og slett herrrrliiiiggg!!!!

Unknown sagde ...

Jeg er helt forelsket i alle dine Nessier. Desværre duer jeg ikke til at strikke, bare Nessie dog havde en hæklet lillesøster hi hi. Flotte det er de ihvertfald allesammen.
Mange blog hilsner fra
Betina

Julia Zahle sagde ...

Tak Betina - jeg har faktisk prøvet, men det er ikke helt lykkedes godt nok til at jeg ville udgive en opskrift...