Sådan spurgte min Svigerfar da jeg fortalte hvor jeg havde mine indkøb fra. Jeg tog nemlig på en spontan tur til Fuglebjerggaard, hvor fru Camilla Plum holder til. Sammen med DotteLotte og ElleBælle, fik jeg alligevel handlet lidt mere til haven end jeg havde regnet med.
Nej, der er ikke vildt rodet på gården. Der er enormt hyggeligt med en dejlig atmosfære og der er tusind ting at se på - uden at det er rodet, takskalduhave. Jeg fik krydderurter med hjem til terassen - og måske med tiden - til et krydderurtebed. Jeg fik 3 flasker af Pers øl med hjem, 2 portere til mig og en gækkebryg til Ålen. Der kom desuden lidt krydderier med hjem og 1 pose vingummibamser til Ellen til turen hjem.
Har I lagt mærke til den der trøje, Camilla har på i hendes udsendelse? Den er strikket med sådan nogen bobler, der ikke er bobler, men er strikket på en måde, jeg ikke kan forklare lige nu. Den sælger hun til 1000 kroner - hvilket jeg ikke synes er dyrt for en håndstrikket trøje. I kan se et lille stykke af en hvid model på billedet herunder.
Ellen forelskede sig i dyrene på gården - dog ikke geden, der stangede folk - men kattene og hundene fik mange kærlige klap. Dem gik hun rundt og aede og delte sin grovbolle med. Hun var i øvrigt dejlig at have med - hun tog turen frem og tilbage uden et muk og snakkede med os og sig selv, når hun ikke tog en lur eller slappede af.
Der er bare noget ved hende Plum, som jeg godt kan lide. Hun er sådan lidt no-bullshit-agtig. Og så kan man mærke, at hun brænder for det, hun gør og at hun følger sit hjerte og det er en inspiration i sig selv. Ålen har et man-crush på Camilla´s mand - Per. Fordi han brygger øl og er sej og har giftet sig med en sej kvinde.
3 kommentarer:
Ja der er nu noget ved damen, det har du ret i. Besøgte hendes høstmarked i September og havde en skøn dag hvor der blev købt krydderier og andre sjove ting. Hav en god påske.
Den ser lidt bidsk og velfodret ud, den vagthund foran privaten :O)
Den hund var så sød og klappevenlig, Hanne. Ellen blev så vild med den og de andre husdyr.
Møllebo - Der er bare en god atmosfære der - og ikke mindst en masse lækkerier i gårdbutikken.
Send en kommentar