Ellen - min modella

Dagen i dag har været uden de store udsving. Jeg sov længe - opdagede ikke engang at Svigerfar var her i morges - jeg boblede i Sovstrup. Det var dejligt.

Eneste krusning på vores rolige dag var turen til Bilka. Ålen er i Bilka ca. 1 gang hvert 3. år. Han hader det. Selvom Bilka heller ikke er mit yndlingssted at handle, er jeg dog bedre til at komme ud af butikken uden at sprutte af irritation...


Vi fandt, hvad vi skulle og heller ikke mere - inden vi skyndte os hjem til vores eget lille smørhul i forstads-Odense. Hjem til et lidt rodet hjem og sol på terassen.


Ellen blev spist af med en klapsammenmad inden hun kom i seng og hun havde ikke været vågen ret længe, før jeg fik kameraet frem og foreviget min lille skønhed.


Hun er ikke kamerasky - den lille - hun nikker, mens hun siger "Ja", når jeg fortæller hende at hun er smuk og dygtig. Hun kvitterer med et møs inden hun dimser videre med sin leg, hvad enten det er med Lego-klodser eller te-selskab. Ivalo er hos mormor, så "Skatter & Mor"-lege bliver det ikke rigtig til lige nu.


En tendens, der på det seneste er blomstret, er hendes stædighed. Hun ved, hvad hun vil (have) og venter gerne en hel dag på at få sin vilje. Vi er i dag ved at teste hinandens stædighed hvad angår hvornår man får tyggegummi - efter rugbrødsmadderne eller før? Hvad Ellen måske glemmer, er at hun har sin stædighed fra sine forældre...

Efter vi igår var på skadestuen tog vi et sving forbi Tidens Samling - der er en særudstilling, LEg GOdt, hvor Ellen og jeg brugte en del tid med at bygge og lave lyde. Ellens lille håndled gik af led - men heldigvis kom hurtigt over det og inden hun blev puttet i går, brugte hun sin hånd som hun plejer.


På Tidens Samling, er der klæd-ud-tøj. Derfor kunne man i går se to spøjde damer på udstillingen - den ene lidt over en meter høj med pelshat, ræv om halsen og store bedstefarbriller på. Den anden dame med stor, blond (og varm) paryk. Damen med pels var Moderen - den blonde steg var "Skatter".



Da vi kom hjem glemte jeg alt om oprydning, støvsugning og andre huslige fornøjelser - jeg overgav mig i stedet til strikketøjet, tegnefilm og Facebook. Således skete det at man nu kan "like" Aalerusen på Facebook. Jeg smed Jante på porten og tænket at jeg bare måtte springe ud i det. Nu kan jeg bare håbe på I vil tage godt imod mine nye ideer.


Hensigten med dette er, at jeg vil holde workshops. Strikke- og hækleworkshops - her i Odense har jeg gode muligheder for at leje lokaler, så det bliver i første omgang her, de holdes. Jeg vil bestemt ikke afvise at kunne tage udenbyes - men så skal det være muligt at leje forholdsvis billige lokaler.


Ud over jeg vil smide ud her på Aalerusen, vil der også komme opdateringer på Facebook.




Elle-bælle er i sand møsse-kramme-mode i den her tid - så nu skal der logges af og nyde hendes "jeg elsker dig" og "kild mig" og "jeg VIL ha´ tyggegummi!"

1 kommentar:

Lisbeth Bula sagde ...

Hun er jo bare vakker og søt og skjønn og festlig! Ha en god lørdagskveld i Odense. Din blogg er hygge i hverdagen.