En tunika at vokse i

Ivalo har fået en tunika. Endnu en dug har ladet livet for at dække mit smukke barns krop. Den passer - men er lavet en lille smule lang, så hun kan vokse i den. Det er jo noget, jeg kan li´! Ivalo er ganske overbevist om det er en kjole, så selvom jeg havde givet hende nogle lette bukser på i børnehaven, havde hun gamasher på, da jeg hentede hende. Hun ved, hvad hun vil - en egenskab jeg elsker - og irriteres over sommetider.

Mønsteret er det samme som de andre ting, jeg har syet - fra Onion. Købt for flere år siden, men aldrig brugt andet end en enkelt (mislykket) gang her hjemme.

Jeg har ikke strammet halsen ret meget - hvilket har givet en fin vid hals, der ikke er for vid, hvis du ved, hvad jeg mener.

Jeg har ikke syet den her hjemme - men nede på "værkstedet", som jeg kalder Kulturmaskinen her hjemme.


9 kommentarer:

Ann sagde ...

Hvor er den sød!
En dejlig ting, at en ellers ikke så smuk dug kan blive til sådan en sød tunika - æh, kjole.

Pernille sagde ...

Den er supersød, jeg har også altid lavet kjolelængde, der senere kan kaldes tunika ... det virker også når teenageårene er inden for rækkevidde :)

Frau Putz sagde ...

Hvor er det en fin tunika-kjole.
Her hjemme skal det ENDELIG ikke hedde sig at være en kjole - så jeg har syet tunikaer i varierende længde ;)

Tror måske lige, at jeg skal på jagt efter gamle duge i den lokale genbrugs... Kan altså ikke nænne til at klippe i de arvede duge, som min egen mormor har brugt tid på at brodere ;)

~ Karina

Julia Zahle sagde ...

Ann - ja, kjole (!) Jeg får ikke smidt dugene på bordet - og de er så søde, at Ivalo og Ellen vil bruge dem som kjoler eller bluser. Også selvom der er en lille plet på...

Pernille - det er et trick jeg også har brugt når jeg har strikket. En anelse for stort eller langt - så holder det længere. Jeg snyder også lidt ved at strikke til Ivalo, som så Ellen arver.

Karina - jeg har bare så mange flankoner, lommetørklæder og andre arve-sager, jeg så gerne vil bruge på en smart måde - men ikke kan finde ud af hvordan... Måske man skulle lave en konkurrence...?

Bruunhilde sagde ...

Fin tunika - jeg skulle nok også igang med at sy tunikaer, men en hvid ville ikke holde her hos os - der er noget med mudder og træklatning ikke matcher hvid ret godt.
Angående flakoner - jeg har set denne lampe på nettet, som jeg selv skal igang med på et tidspunkt, når jeg får fundet nogle egnede flakoner: http://dosfamily.com/2011/01/lace-lamp/

Ulla V. sagde ...

Hvor er hun altså smuk din Ellen - nej, hvor er hun sød! :))) Og kjolerne klæder hende så godt.
Og hils hende endelig - og Ivalo - og sig at jeg hellere end gerne vil sy til hende. Jeg er glad for at sådan nogle søde piger gider lege rigtig meget og længe i kjolerne. :))

Og jeg er vild med tunikaen du lige har syet. En genial idé for at give et smukt stykke håndarbejde nyt liv. Ideén ville være super skøn i voksen størrelse også. :))

En dejlig tirsdag til jer alle 4.

Anonym sagde ...

Hvor er den skøn.

HANNE sagde ...

Den er bare så sommerfin :O)

Fru Larsen sagde ...

Den er super sød. En fantastisk måde at få brugt nolge af de gamle duge på. God ide at lave den lidt lang, så den kan bruges i længere tid :))