Mit Guld

Jeg strikker. Og har efterhånden så mange ting på min liste over ting, der SKAL strikkes i løbet af sommeren, at jeg må indføre et startitis-stop.

Der er garner, der i den grad tiltaler mig. Sandt at sige; der ikke mange garner, der ikke tiltaler mig - men det er som om kreativiteten og skabermanien har fået tag i mig i takt med at sommeren skrider frem.

Idéerne bobler - og der er skitser og prøver i alt fra den tykke Zpagetti til den helt tynde med stål. Jeg har dokumenter med idéer, noter og opskrifter, der arbejdes på og jeg nyder det. Helt vildt. Hvor ville jeg dog ønske, jeg kunne nyde det hver dag. Og kunne leve af det.


Mit værelse har fået en overhaling. Det fungerede ikke før - nu fik jeg smidt et møbel ind til Ellen og flyttet et andet, så en Feng Shui-coach ville blive stolt over energiens flow i rummet. Lige nu skal jeg bestemme mig om væggen skal have en smuk grøn/gul farve eller en blank turkis. Loftslampen røg ned - nu hænger der blot en nøgen pære og jeg har rigeligt med flakoner liggende til en ny lampe i denne stil.


Når jeg engang får mulighed for det, vil jeg have hele den ene væg lavet om til en gigantisk reol. I stedet for de 3 jeg har nu - i hver sin stil, der spænder lige fra Ikea-stilen til en stor massiv teaktræs-reol. Det fungerer, men er ikke lækkert.


Mine tusind tasker er kommet op på kroge og er nemme at komme til. Der står et par dekorative kurve med top på (garn, hvis nogen skulle være i tvivl) og begge mine opslagstavler bugner med visitkort, idéer og andet godt/skrammel. Det er dejligt at have overblik og orden i sagerne.


Jeg sidder midt i alt guldet. Og jeg nyder det.



9 kommentarer:

Karie B. sagde ...

Som en der faktisk ER i garnbranchen .. det er altså sjovere når det holdes på hobby-planet. Når man arbejder i branchen, så er der ikke megen kreativitet over feltet. Jeg plejer at sige at mit job er 80% hårdt arbejde, 10% frustration, og 10% kreativitet. Og timelønnen er usædvanlig grum. Jo, det ser sjovt ud, men det er nu ret anderledes når man arbejder med det. Der er dage hvor jeg slet ikke kan huske at jeg faktisk æææælsker at strikke.

Sorry for maveplaskeren ;)

Alice sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Julia Zahle sagde ...

Naa, Karie - jeg har det godt med at leve i min illusion - jeg kender et par designere, som siger det samme som du - men der er også nogen, som bare designer løs og har det sjovt med det.

Jeg kommer aldrig til at leve af det her - det bliver i det små. Måske en håndøre her og der - måske et job i en garnforretning en dag.

Hvad er det, du laver i branchen?

/Julia

Karie B. sagde ...

Jeg arbejder for et velkendt garnfirma. Jeg designer, underviser og rejser mellem forretninger. Mestendels er jeg plantet i det centrale Skotland med det meste af vestkysten i menté. Det lyder sjovt - og det er det da også - men det er nu mest bare hårdt arbejde :) Og så er der hobbydelen som er min blog og hvad dertil følger.. Jeg prøver at holde arbejde og mine egne designs/undervisning for sig. Det kan også være lidt bøvlet. Det ER muligt at leve af strik, men man bliver ikke rig af det og der skal knofedt til.

Mette sagde ...

Vil bare lige smide en hilsen, når nu jeg endelig har fundet din blog. Sikke fin den er, glæder mig til at lære både den og dig bedre at kende.

/Mette aka Lillelyn.

Julia Zahle sagde ...

Karie - tak for et lille indblik i hvad dine erfaringer er. Har du en uddannelse med fod i håndarbejde?

Mette - Tak for din hilsen - jeg håber det bliver et godt bekendskab. :-)

Karie B. sagde ...

Overhovedet ikke! Jeg er cand.mag. i engelsk og litteraturformidling :D

Essie B. sagde ...

Kære, dygtige Julia,

Jeg håber du kan få lov til at lære fra dig altid! For du er dygtig til det. Jeg blev i godt humør af at have dig ved min side, da jeg fumlede med min barbie-nessie hos Trine. Du vejleder, men man mærker, at du synes, at garnet skal leve i hænderne på den der strikker det. Du elsker friheden, ikke? Jeg er sikker på, at hvis garn kunne tale og juble, ville det tale om og juble over dig! Kh Estrid

Julia Zahle sagde ...

Karie - Ok - hvordan faldt du så over et job inden for garnbranchen? Måske kan du fornemme at jeg er nysgerrig...*G*

Essie (eller vil du hellere kaldes Estrid?) - Tak. Af hjertet tak. Det er netop den der fornemmelse for pinde og garn, jeg så gerne vil have andre føler - den der frihed og fornemmelse af at man godt kan. Og så har jeg tips og tricks - men jeg vil allerhelst have at folk føler det er noget, de selv gør. Tak. Igen.

/Julia