En flakon-planet

Det ligner en planet, synes jeg. Min nye bumlede, ujævne lampe. Jeg sender en tak til min Mormor der hæklede flakonerme, til min Oldemor der kunne orkis.
Så hvis du en sen aften er skeløjet af at regne, strikke og måle - er dette et godt projekt at kaste sig ud i. Forbered dig blot på at den tager mindst 48 timer at tørre.
Det var ikke meningen at den skulle blive så bulet. Men nu bagefter synes jeg egentlig den er blevet god og organisk.
Jeg har brugt tapetklister og en lille ballon til mit eksperiment. Ballonen var ikke nem at få af - det var derfor lampen blev bulet. Og fordi Ivalo ville hjælpe med at pille ballonen ud mens jeg var på toilet.
Der findes sikkert nogen gode vejledninger på www, men da jeg gik igang en sen, sen aften/nat, havde jeg bare lyst til at få klaret tankerne efter en dag og en aften med pinde i hænderne inden jeg kunne tage til Sovstrup.
Nu skal jeg blot finde ud af hvad det er for nogen væsener, der bor på Flakon. Måske bor familien Bomuld i Hækkelstrup. De har 2 børn, 0,75 og 0,25. Far hedder 4,o og Mor hedder3,0. Det er meget muligt, jeg bliver nødt til at kreere en lille ståltrådsfamilie.

3 kommentarer:

Emma sagde ...

jeg synes den er meget smuk :) virkelig en fin ide :)

Lea sagde ...

Flot.

Dortheivalo sagde ...

Nøøj, hvor er den blevet fin.