Ivalos Fremtidsplaner

Ivalo skal giftes. Og have 10 børn, når hun flytter hjemmefra. Hun vil være balletdanser og læge (for så kan hun hjælpe mormor og os andre, hvis vi bliver syge. I dén rækkefølge).
Før ville hun bo hos mormor, når hun blev 18 - men så fik hun en kæreste og selvom hun deler ham med ca. resten af børnehavens tøser, så er hun overbevist om at han vælger at bo sammen med hende. Men hvis de andre vil bo sammen med dem, må de gerne det. Bare de kan blive enige om hvad for noget tegnefilm, de skal se.
Hun skal bo i Odense - tæt på os, farfar og mormor. Helst i Bolbro.
Hun vil være en rocktøs - for hun har rockstjerne-hår med rockstjerneelastikker i. Og fordi det er sejt. Hun ved, hvad hun vil.
Og han skal spille kort med hende, når hun har lyst til det - (krig Red).
- men hvad vil hendes kæreste sige til alt det her?
Jeg selv synes det er en god deal, at Jakob er hendes dimmer. Han er en sød ung mand, der spiller musik, læser til lærer og har nogen seje tatoveringer. Og så har han pænt hår. For det er mig, der klipper ham.
Og så ved hun endnu ikke hvordan man får børn. For eksempel tror hun at hun får alle 10 på een gang. Jeg vil ikke bryde hendes illusion før hun bliver gammel nok til at få en rigtig kæreste. Altså når hun bliver 40.

1 kommentar:

Britta sagde ...

Det er godt med fremtidsplaner :) Ang det med børnene, så spurgte Rasmus forleden hvor vi kommer fra. Og det var ikke det med blomster og bier han var interesseret i, næh vi måtte helt tilbage til Adam og Eva/aberne :- D