Jeg fryser

Jeg kan ikke holde varmen.

Mens de frygteligste beretninger om tiden på Utøya strømmer gennem den ene kanal efter den anden, sidder jeg her og skutter mig under et tæppe.

Jeg græd, da jeg hørte hvad der var sket. Og en smule mere, når beretningerne igen og igen strømmer ud gennem højtalerne.

Og så virker det helt åndssvagt at jeg også er ked af jeg er ved at blive syg, når andres virkelighed er frygtelig.

4 kommentarer:

Nanna sagde ...

jeg tror vi var mange der græd da omfanget af tragedien i Norge udfoldede sig.. Det var helt uvirkeligt. Jeg har også grædt mange tårer, syntes det er ufatteligt at en gal mands værk kan ødelægge så mange liv og sætte så dybe sår.

Jeg kunne godt tænke mig at følge din blog, men kan ikke helt finde stedet hvor man "melder" sig til.. beklager min uvidenhed, men er ny her i blogland :0)

Vi har dog mødt hinanden til kagleri ved Trine i Horsens.

Hilsen nanna.

troldemutter.blogspot.com

Pilar sagde ...

Impossible not to cry before the unjustice of it all. I simply have no words anymore :(

Beate sagde ...

Håber du har det bedre. Vi blev helt syge i sjælen af de frygteligheder der nåede os.ganske frygtelig og rystende. Vi er mange der har grædt med de mange andre.Hilsen en Nordmand

Anonym sagde ...

Har du det godt?