Nogengange fungerer det bare ikke

Og så er der ikke andet at gøre end at starte forfra. Det er en svær øvelse - sådan at starte forfra. Det er en øvelse, jeg efter de sidste par dage, er sand mester i.

Jeg tror at man springer fra nybegynder til erfaren i strik, når man kan pille et stort stykke arbejde op uden at græde mens man gør det. Når man ved, at man piller op fordi det, man har strikket bare ikke duer og ikke kommer til det.

Eller også er det, når man ikke går i panik, hvis man taber en maske. Når man opdager at det ikke er svært at samle en maske op. (Med mindre, man strikker i tynd, tynd silke med masser af hulmønster).

Eller også er det, når man har designet sin første model. Eller når man tør strikke ud fra sin intuition. Måske, når man modificerer alle modeller, man strikker, fordi man lige synes, man kan en teknik, der gør modellen helt perfekt til ens kurver og kanter?

Måske har man morferet sig fra prøve-strikker til Strikker, når man bare ikke kan lade pinde og garn være? Når man begynder at kæle med garnet? Når man lige skal lugte til garnet?


Jeg har en del på to-do listen i denne Juli måned. Det er heldigvis sjovt alt sammen, så det gør ikke noget. Der er hele 3 projekter - 2 små og en stor. Jeg sidder for det meste oppe på mit værelse, omgivet af strikkeprøver, regnemaskine og maskemarkører.

En af projekterne er en teststrik for Westknits - Stephen West - som jeg har strikket for før med stor fornøjelse og succes. Det indebærer 12 maskemarkører, pink/grå og opmærksomheden klar. Det ser godt ud ind til videre, det jeg strikker. Rigtig godt. Er blevet lidt vild med kombinationen af pink og grå - og jeg er glad for jeg droppede min første idé. Det funkerede bare ikke.