Mens jeg sad nede i Tante Grøn med en stor flok dygtige strikkere, cyklede en endnu større flok rundt i Odense i tweed.
Første gang jeg læste om Tweed Ride var hos Fleur, som havde en masse smukke billeder fra den London´ske version. Det er ren lir at læse med hos Fleur, så tag endelig et kig på resten af hendes blog.
Men - kreativistaen aj am, tog sammen med Henrik Karll initiativ til en Odenseansk version, som løb af staben 1. Oktober 2011. De har oprettet en Facebook-side, som jeg vil anbefale dig at "like" og en blog, hvor du kan se billeder fra de Tweed-rides, der har været, samt tilmelde dig en ny Tweed Ride, som efter sigende vil finde sted i løbet af April 2012 - der kommer mere om det senere.
Jeg selv har vilde planer om at strikke mig en trøje i bedste tweedede stil, for jeg vil deltage næste gang. Jeg håber du har lyst til at støtte en god sag ved at tage en cykeltur i Odense sammen med mig og alle de andre folk. (Der vil blandt andet være en præmie til dén med det flotteste skæg (M/K) og andre kulturelle indslag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar