Jeg har jo et værelse. Der er plads til alle mine sager - det være sig eksempelvis mit garn, min spinderok, alle mine bøger og alskens redskaber. Det fylder alt sammen og det er rart at jeg kan have det hele samlet. Ålen var så lykkelig, da vi flyttede ind. For så lå alle mine sager oppe ovenpå og ikke over hele huset.
Problemet er at jeg roder. Og når der roder på mit værelse, så gider jeg ikke være deroppe. Og lige så stille breder jeg mig ned i stueetagen - det starter med krydsnøgleapparatet og garnvinden og 4-5 fed garn. Så dukker der pludselig 600 gram uld/bambus, der skal vindes op til farvning. Og 500 gram shetlandsuld. Og KNIT ME lux-blandningen, der også skal vindes op til farvning.
Og en balje fyldt med garn, der skal tages billeder af. Og derfor også kamera, ekstra batteri, oplader og ledning til overførsel af føromtalte billeder. Så sent som igår havde jeg stof og tråd med hjem fra et besøg på Værkstedet, der ikke behøver at komme op på første sal, for jeg skal jo alligevel bruge det om et par timer igen. Og mine WIP´er, FO´er og mulige fremtidige projekter. Og 3 af mine 35 tasker (kun 3).
Når Ålen og jeg skændes - så handler det oftest om at jeg er et rodehoved og at han er irriterende pernitten. Han har kendt mig i 10 år snart - så jeg fatter ikke han stadig gider skændes om det. Jeg mener - jeg har vel efterhånden bevist at jeg er uforbederlig på det punkt?
Men NU! Nu vil jeg lette røveren og gå op på første sal - så vil jeg havde styr på rodet og når Ålen kommer hjem engang i eftermiddag, så bli´r han så glad og så skal vi kysse og kramme og møsse. Det er så nemt at gøre ham glad, min Åle.
Men det skal jo heller ikke blive for ofte, for så glemmer han at sætte rigtig pris på det, ikke sandt...?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar